De danske svin
De er urene, beskidte og knalder med forskellige partnere. Hvis nogen skulle vaere i tvivl, så er det de danske svin, jeg her hentyder til. Ikke de danske svin som i danske borgere. Nej de danske svin som i rigtige svin.
DYRET.
grisekød har vaeret Produktionen af grise og og er fortsat et vigtigt aktiv for Danmark. Både hvad angår beskaeftigelse og eksport. Faktum er, at vi i Danmark eksporterer grisekød for naesten 30 mia. kroner hvert år. Vi er førende inden for kvalitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfaerd og sporbarhed. Med andre ord er det en vigtig del af den danske handelsbalance og økonomi.
Det handler ikke om at assimilere sig, men om at forstå det land, man er født og vokser op i
Men grisen er ikke kun et dyr, der er vigtigt for den danske økonomi. Faktisk er den også en del af det danske sprog. Og det er på en positiv måde. De er nuttede, søde og hovedingrediensen i den danske nationalret, nemlig stegt flaesk.
en muslimsk familie, Personligt kommer jeg fra hvor vi på ingen måder anser grisen for at vaere nuttet og sød. Tvaertimod er svin noget af det vaerste, man kan spise og kalde en anden person. Derfor er grisen i den grad noget, som skaber kultursammenstød.
Første gang, jeg oplevede dette, var, da jeg skulle hente mine niecer i børnehaven. Jeg kom ind på stuen, og en far var i gang med at råbe ad paedagogen. ’Du kalde min datter for svin. Du racist!’ Efter jeg havde fået ham til at falde til ro og talt med paedagogen, gik det op for mig, hvad der var sket.
mandens datter Paedagogen havde siddet med under frokostpausen, og da pigen spyttede maden ud, sagde hun: ’Du er da en vaerre lille gris.’
Jeg måtte forklare faderen, hvad der i virkeligheden var sket, og han sagde selvfølgelig undskyld med det samme.
Problemet her er hverken paedagogen eller faderen. Ej heller er problemet kulturforskelle. Det grundlaeggende problem er, at vi ikke kender hinanden og er berøringsangste. Denne fremmedgjorthed og berøringsangst gør os intolerante og bange for at stille spørgsmål.
tager på biblioteket og Jeg ved også, at hvis Mohammed vil låne bøger om dyr, vil han aldrig få stukket bogen om svin i hånden. Og selvfølgelig burde det vaere en af de første bøger, han fik, for svin er en grundlaeggende del af Danmark, og den viden skal Mohammed have med i bagagen, uanset om han spiser svin eller ej.
Viden er vejen frem. Det handler ikke om at assimilere sig, men om at forstå det land, man er født og vokser op i. Det handler om at turde stille spørgsmål og udvise tolerance. Det er først, når vi mødes og stiller spørgsmål, at vi går fra at vaere fremmedgjorte over for hinanden til at kunne bygge bro og mødes på tvaers.