Ekstra Bladet

Ny start var en fiasko

-

ESPIAUBE (Ekstra Bladet): Onsdagens etape i Tour de France blev skudt i gang, som var det et Formel 1-løb med de bedste i klassement­et opstillet i formation efter deres placering.

Først rytterne i top 20 og derefter i yderligere fire grupper resten af rytterne. I små båse optegnet med hvid maling på asfalten stod rytterne så der og følte sig tydeligvis lige så latterlige som idéen selv.

Tre røde lamper holdt rytterne tilbage, og det var så meningen, at de skulle skyde af sted i hovedløse, potentielt selvdestru­ktive angreb på løbets korteste og måske hårdeste etape, når lamperne skiftede til grønt.

Alt ved det gamle

Løbsdirekt­ør Christian Prudhomme havde givetvis set for sig løbets bedste ryttere – isolerede fra deres hjaelperyt­tere – i indaedt, forbitret kamp om sekunder og til slut etapesejre­n i Saint-Lary-Soulan.

Imidlertid skete der intet ud over det saedvanlig­e, da starten gik. Rytterne klikkede i pedalerne og kørte af sted, og inden for få sekunder var alt ved det gamle. Hjaelperyt­terne nåede op til deres kaptajner, og så kørte et udbrud af sted, og så var alt glemt.

– Det var en masse støj for ikke ret meget. Det var bare et show, siger Ekstra Bladets Tour-kommentato­r, Michael Rasmussen.

– Skulle det have en effekt, så skulle top 20 starte 30 sekunder eller et minut før de andre, så det kun blev en kamp mellem løbets absolut bedste ryttere, siger Rasmussen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark