Ekstra Bladet

DET BESKIDTE SPIL

AS Roma overvejer at sagsøge Bordeaux efter kontrovers­ielt salg til FC Barcelona

- POUL FERDINAND pf@eb.dk

Fodboldbra­nchen er ikke for børn og sarte sjaele.

Alle kneb gaelder i jagten på trofaeer og profit – ikke mindst, når en handel i transfervi­nduet naermer sig sin afgørende fase.

Spørg bare i Tottenham, der tilbage i 2013 var taet på at sikre sig brasilians­ke Willian i ukrainske Shakhtar Donetsk.

London-klubben havde betalt spillerens flybillet, gennemført det obligatori­ske laegetjek og endda taget billedet af brasiliane­ren i den hvide klubtrøje. Kun underskrif­ten manglede, før han officielt var Tottenham-spiller.

Men så ringede Willians telefon med et tilbud fra Chelsea i allersidst­e øjeblik.

Så mens Tottenham-ledelsen kun kunne se måbende til, og Spurs-fans overalt på kloden rev sig i håret af frustratio­n, smuttede Willian over til lokalrival­erne og skrev under med Chelsea.

Samme skaebne ramte forleden italienske AS Roma, der håbede på at følge købet af Robin Olsen i FCK op med den talentfuld­e brasilians­ke kantspille­r Malcom, der havde sikret sig et mindre gennembrud som holdkammer­at med Lukas Lerager i Bordeaux.

Mundtlig aftale

Han endte i stedet i FC Barcelona, og nu overvejer romerne et sagsanlaeg mod den franske klub efter et speget og uskønt forløb.

– Vi ser på vores muligheder. Det er noget, vi overvejer, siger sportsdire­ktør Ramón Rodriguez Verdejo – bedre kendt som Monchi – til AS Romas hjemmeside.

I Rom havde den anerkendte sportsdire­ktør laenge haft et godt øje til Malcom, der også var eftertragt­et hos klubber som Everton, Tottenham og maegtige FC Barcelona.

Og mandag lykkedes det at opnå en mundtlig aftale mellem de to klubber.

På Bordeaux’ foranledni­ng udsendte begge klubber meddelelse­r om, at man var nået til enighed – selvom AS Roma som børsnotere­t klub oprindelig­t havde ønsket at vente med offentligg­ørelsen.

Bød over igen

Flyet, der skulle sende Malcom til laegetjek i den italienske hovedstad og den endelige kontraktun­derskrivel­se, var bestilt, da Bordeaux pludselig kontaktede Monchi med beskeden om, at FC Barcelona havde meldt sig på banen med et bud på 41 mio. euro – ca. 305 mio. kroner – og at AS Roma skulle overbyde de spanske mestre, hvis en aftale skulle i hus.

Det valgte romernens praesident, James Pallotta, at gøre, selvom Monchi frarådede det.

Men for anden gang acceptered­e Bordeaux-bestyrelse­sformand Stephané Martin et bud fra Barcelona, og så smaekkede Monchi og AS Roma med døren.

– Jeg fortalte ham, at vi havde en aftale, men han sagde, at der ikke var skrevet under på noget, og at der ikke var noget at gøre, forklarer Monchi, der advarer om, at han ligger inde med en større samling mails og beskeder, der i tilfaelde af en retssag skal dokumenter­e, at AS Roma blev ført bag lyset.

Og Malcom? Han har allerede kysset logoet på sin nye Barcelona-trøje.

Jeg fortalte ham, at vi havde en aftale, men han sagde, at der ikke var skrevet under på noget

 ?? FOTO: MANU FERNANDEZ/AP ?? Roma troede, man havde en aftale med brasilians­ke Malcom, men han endte alligevel i Barcelona.
FOTO: MANU FERNANDEZ/AP Roma troede, man havde en aftale med brasilians­ke Malcom, men han endte alligevel i Barcelona.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark