JEPPE BISGAARD BLEV KUN 47 ÅR:
Solen bagte ubarmhjertigt ned over Frederiksberg, hvor op mod 300 familiemedlemmer og venner tog afsked med en af pionererne inden for dansk hiphop
Støtten er fantastisk at maerke. Og alle dem, der normalt ikke graeder, er også helt knust
– Det svinger mellem gråd og grin. Det er ikke til at forestille sig ... Det der med, at man aldrig skal se ham igen – det er svaert.
– Han nåede meget, og han var glad. Han var glad for det, han havde nået. Og stolt over det, han havde nået.
Sådan lød det aerligt og bevaeget fra den tidligere radioog tv-vaert Hans Otto Bisgaard, der fredag eftermiddag tog afsked med sin søn, Jeppe, fra Frederiksberg Kirke.
Jeppe – eller Jay-B, som han blev kaldt – var kendt som en af pionererne inden for dansk hiphop, og kirken var da også stopfyldt med venner og kolleger fra musikmiljøet. Blandt de mange kendte ansigter var drengene fra Outlandish, som Jeppe i sin tid var med til at hjaelpe i gang, Rasmus Seebach, Burhan G, Cutfather, Karen Rosenberg, Chief 1 og skuespilleren Roland Møller.
Inden selve bisaettelsen havde Hans Otto Bisgaard overskud til at saette ord på sorgen over sønnen, der sov stille ind efter et tre år langt kraeftforløb 13. juli omgivet af sine foraeldre og elskede søster, Mette Marie.
Opløst i sved og tårer
– Støtten er fantastisk at maerke. Og alle dem, der normalt ikke graeder, er også helt knust, fortalte han om sønnens mange gode musikervenner, der måske nok ser hårdkogte ud, men som var tydeligt maerkede af tabet af vennen.
Lidt i 14 åbnede kirkedørene, og ud vrimlede de mange sommerklaedte sørgende – opløst i tårer og sved. Mange havde måttet stå op under den knap en time lange ceremoni, hvor der helt i Jeppes ånd blev spillet flere musiknumre.
Der var naesten ikke plads til dem alle på den lille plads foran kirken, når der også skulle vaere plads til rustvognen. Jeppes naermeste venner bar kisten ud, og den naermeste familie tog en rørende afsked. Hans Otto lagde hånden på kisten og klappede den kaerligt, som var det sønnens hånd, der fik et sidste farvel-klem.
Da rustvognen satte i gang i den stegende sommerhede, lød der pludselig høje klapsalver fra den store forsamling, der dermed gav Jeppe et sidste uhøjtideligt farvel.
Herefter gik det store følge mod den plads på kirkegården, hvor Jeppe skal stedes til hvile, baerende på de mange smukke blomster.
Familien havde ellers ønsket, at man i stedet for blomster ville betaenke Lassefonden, der har oprettet et saerligt legat i Jeppes navn, der skal hjaelpe unge med autisme. Sagen ligger alle i familien staerkt på sinde, og igennem fonden kom Jeppe til at arbejde med unge autister, og her var han ifølge søsteren et naturtalent.
– Han kunne det hele, fordi hjertet var så stort, fortalte en tydelig berørt Mette Marie.