VILLE BRUGE JØDER

Han havde en staerk fascination af Nazityskland og var på nazistiske ministerlister. Det blev skaebnesvangert efter krigen

Mødet på Dagmarhus i København 29. september 1943 var usaedvanligt.

På den ene side af skrivebordet sad Danmarks højst placerede tyske nazist, den rigsbefuldmaegtigede dr. Werner Best.

På den anden side sad teologen Helmer Rosting, der var direktør for Dansk Røde Kors’ afdeling for udenlandske anliggender og krigsfangehjaelp.

Forholdet mellem Danmark og Tyskland var på nulpunktet. Den danske regering var gået af en måned tidligere, sabotagen var i fremgang, og flere tusind danske soldater var blevet interneret i lejre.

Danskerne frygtede, at soldaterne ville blive overført til lejre i Tyskland, og det kan have motiveret Rostings besøg.

Gidsler for sabotage

Røde Kors-chefen havde ifølge Werner Best opsøgt ham med et forslag:

’Man skulle løslade de danske soldater og indespaerre alle danske jøder i de frigjorte lejre. På den måde ville de brede masser i Danmark – isaer landmaendene – forstå, at Tyskland ligger i krig med jødedommen, men ikke med Danmark’, skrev Werner Best i et telegram til Berlin, hvor han kaldte Rosting for ’en af Rigets mest pålidelige venner’.

Rosting foreslog, at 50-100 jøder ville blive deporteret for hver eneste sabotage-aktion for på den måde at stoppe modstandsbevaegelsen.

Med besøget hos top-nazisten havde Rosting bragt sig endnu et skridt naermere sin egen undergang.

Stemplet som nazist

Allerede i 1942 optrådte han ufrivilligt i det illegale blad Frie Danske på en liste med ’navne og adresser på personer, hvis optraeden eller handlemåde i forhold til tyskerne skader Danmarks sande interesser’.

Gennem besaettelsen dukkede hans navn jaevnligt op i samme blade – ofte med betegnelsen nazist.

Besøget hos Werner Best kan have haft strategiske årsager. Rosting har uden tvivl vidst, at de danske jøder stod for at skulle deporteres og har muligvis haft et ønske om at hindre jødeaktionen. Der var da også andre officielle stemmer, der luftede muligheden for, at Danmark skulle tilbyde at internere jøderne herhjemme, så man ikke risikerede deportation til en vaerre skaebne i udlandet. Alligevel gik Rosting med arkivar og forsker Hans Sode Madsens ord langt over stregen med sit forslag om jøder-for-sabotører.

Historikeren Barbara Zalewski har skrevet en ph.d. om Røde Kors under besaettelsen. Her fastslår hun, at Rosting abonnerede på holdninger om, at jødedommen modarbejdede Tyskland og lavede intriger i Folkeforbundet – forløberen til FN, hvor Rosting selv havde arbejdet. Omvendt skriver hun, at Rosting over for en naertstående medarbejder havde udtrykt bekymring for, at der skulle komme en jødeaktion i Danmark, og at Røde Kors skulle vaere parat til at yde humanitaer bistand.

Nervesammenbrud og død

Werner Bests telegram til Berlin blev naturligvis ikke kendt under krigen. Men Rostings taette forhold til ledende tyskere og hans venlige holdninger til nazismen blev hans undergang, selvom han langt hen ad vejen havde løst sine opgaver som formidler af pakker og hjaelp til danske kz-fanger og uden tvivl havde draget nytte af sit ry blandt tyskerne.

I befrielsesdagene blev han arresteret flere gange og blev til sidst indlagt på Kommunehospitalet med et nervesammenbrud. 28. juli 1945 forlod han hospitalet og gik hjem til sin mondaene lejlighed i det indre København, hvor han skød sig.

Han blev kaldt ’en af Rigets mest pålidelige venner’

Jødedommen modarbejdede Tyskland og lavede intriger ifølge Rosting