Jeg traekker ikke i land!
måttet høre en del for JEG HAR JO mine postulater, inden Superligaen gik i gang. Det er naesten ligegyldigt, hvem jeg ringer til for tiden, så lider de af hukommelsestab og skal åbenbart spørge: ’Hvordan var det lige, det gik Vejle i weekenden?’ – eller ’hvem vandt egentlig kampen mellem Vejle og Hobro?’
Det er rigtig god lir, og det er jo det, fodbold kan, dejligt medlevende diskussioner og drillerier. Jeg må konstatere, at Ekstra Bladet åbenbart har mange laesere i Vejle. Men jeg bliver altså lige nødt til at gøre folket opmaerksom på, hvad jeg rent faktisk påstod, da jeg stak vejlenserne nul stjerner før saesonstart:
Når syvende spillerunde i Superligaen er overstået, har Vejle stadig ikke vundet en kamp!
Okay, det HAR I jo så i og med, I slog Hobro i premieren – det kan selv jeg ikke naegte, og det er selvfølgelig noget pis, at min forudsigelse ikke holder vand. Det aendrer ikke en tøddel på, at jeg forudser problemer, men hatten af for jeres start. Lad os tales ved efter syv kampe, og så vil det måske vise sig, at jeg ikke ramte så langt fra igen.
Det korte af det lange er: Jeg traekker ikke i land!
Jeg skal selv derned mandag aften – inviteret af min ven Thomas Gravesen, der lige pludselig er blevet rigtig dygtig til at køre plaeneklipper på sociale medier – og jeg glaeder mig vanvittigt. Vejle-AGF! Så bliver det historisk set ikke større i Jylland, og jeg vil så lige for de tungnemme bare gentage følgende:
Jeg er vild med Vejle Boldklub! Jeg elsker traditionsklubber – og opgøret mellem Vejle og AGF er og bliver et brag, selv om der i trupperne naeppe er én eneste spiller, der har nogen som helst anelse om, hvad kampen er for en størrelse.
Onkel Stig skal gerne hjaelpe dem lidt på vej.
målmand Alex Nielsen DA VEJLES efter seks minutter flaeskede Lars Lundkvist og blev udvist 21. oktober 1984 på Aarhus Stadion, stod jeg som 15-årig ovre ved fanklubben og så det. Jeg husker topkampen glasklart, som var det i går.
Dengang havde man kun to udskiftere på baenken og ingen reservemålmand, så derfor måtte John Sivebaek tage handskerne på og leverede over 84 minutter en indsats, der vel kunne have kastet en kontrakt i den skotske 4. division af sig …
Det aendrer dog ikke på, at min et år aeldre kammerat Henrik ’Super’ Mortensen efter 25 minutter scorede til 1-0, og Morten Donnerup slog sejren fast taet på slutfløjt. Der var 22.500 tilskuere på stadion i en saeson, hvor AGF ellers aldrig var over 6.600 tilskuere.
Det var sindssygt, og det er nostalgi, så det fløjter – og det er det, de lokalopgør lever af. Tro mig! Der skal nok vaere folk, der minder nutidens unge spillere om, hvem der hader hvem inden kampen mandag aften.
Jeg bibeholder min skepsis. Jeg traekker ikke i land, fordi jeg stadig – som jeg skrev i min klumme dengang – ikke kan se, hvad det er, Vejle vil.
Det ER en rodebutik med spillere fra Bahrain, Kina, Congo, Albanien og Faerøerne med flere, og jeg kan stadig ikke finde hoved og hale i det, når sportschef Jacob Krüger siger, at en tredjedel af spillerne i truppen skal vaere af egen avl, en tredjedel solide danske spillere – og en tredjedel skal vaere dygtige udenlandske spillere.
Nå! Når jeg kigger på de 28 spillere i truppen, finder jeg 17 udlaendinge fra 13 forskellige lande (der manglede åbenbart en irer!) og en italiensk traener, mens jeg kan anerkende Arbnor Mucolli, Thomas Gundelund og Lucas From som vaerende talenter af ’egen avl’.
Men vi skal stadig tilbage til februar 1990 for at finde ’talentfabrikkens’ sidste A-landsholdsdebutant: Brian Steen Nielsen.
at holdet isaer
JEG ANERKENDER, mod Brøndby leverede optimistisk og boldbesiddende fodbold og ikke bare parkerede bussen.
Typer som Mucolli, Allan Sousa, Imed Louati og Jacob Schoop, som jeg altid har vaeret vild med, gør fodbold sjovt at se. Vi skal heller ikke glemme målmanden Pavol Bajza.
Men jeg så også Vejle i foråret, hvor holdet alt andet end funklede i uafgjorte hjemmekampe mod Thisted, Skive, Fremad Amager og i et nederlag til Brabrand – hvor otte af dem, der startede inde mod Brøndby, var med – inden de så sikrede oprykningen med syv sejre i de sidste otte kampe. Der er ikke mange af dem, der har Superliga-erfaring, og det har måske vaeret en kaempe fordel: De unge og udlaendingene er alt andet end benovede.
Men jeg vil nu gerne se holdet praestere konstant, også når tørken er overstået – og over en hel saeson.
har jeg en fremragende PERSONLIGT statistik mod Vejle.
Jeg har som AGF’er aldrig tabt til VB: Tre sejre og fem uafgjorte – og så ikke et ord om de to nederlag, jeg har haft til VB med henholdsvis OB og Randers …
Jeg tror, AGF napper dem på fysikken, på power og fart, men jeg lover at opføre mig som en eksemplarisk gaest under hele mit ophold i Vejle på mandag!
Jeg lover at opføre mig som en eksemplarisk gaest under hele mit ophold i Vejle på mandag!