Gu’ er der forskel
Noget af det der virkelig har rystet mange omkring EU, er når en virksomhed får EU-støtte til at udflytte arbejdspladser til et andet land. Sjovt nok ofte et land, hvor løn og arbejdsforhold er ringere, og tit fra vest til øst og i flere tilfaelde fra Danmark til Østeuropa.
Der skal man så bare vaere klar over, hvorfor denne uhyrlighed kan finde sted. Det kan det, fordi der herhjemme er det, vi vil kalde blåt flertal, og et rødt mindretal i EU-Parlamentet. Så sent som i juni i år, kunne dette svineri vaere afskaffet, men det blev det ikke, grundet et blåt flertal, og pinligt med også DF’s stemmer.
Det er ikke propaganda, det er de faktiske forhold, som enhver kan tjekke.
På tilsvarende vis, er der nu igen pres på for en ’social protokol’ som tillaeg til reglerne om ’arbejdskraftens fri bevaegelighed’.
Ideen bag den fri bevaegelighed er vel egentlig god nok; frit at kunne rejse og arbejde i Europa, hvor man vil, og hvor der er brug for én. Der er bare en gevaldig bagside af den medalje.
Udnyttelse og underbetaling; spekulation i underbetalt arbejdskraft fra de nye lande i Østeuropa – og dermed undergravning af gaeldende løn- og arbejdsforhold. Blandt andre 3F har i lang tid arbejdet for en social protokol, som vil vaere et stort skridt i retning at begraense hele det uvaesen.
Igen er den europaeiske ’blå bloks’ nølen den store stopklods. I Danmark mangler vi også, at DF og Venstre kommer ind i kampen.
Anker Jørgensen sagde engang, at der er skidt og godt i EU, men man skal huske, at EU også er en kampplads – ligesom Folketinget eller et byråd.
Det betyder noget, hvem, der sidder der, og hvilken knap de trykker på, når der bliver stemt.
Husk det nu, når der om under et år er valg til EU-Parlamentet.
Det betyder noget. Og rød og blå er ikke død – heller ikke der.