ÅRETS BIL VAR EN SPORTSVOGN

DEN FØRSTE I 1969 blev Ford Capri kåret som den første Årets Bil i Danmark. Bilen var bygget til dem, der måske havde fået børn, men alligevel gerne ville have en hurtig bil

De fleste mener nok, at den største begivenhed i 1969 var månelandingen 20. juli, men for mange bilentusiaster vil året måske også blive husket som det, hvor Ford Capri blev introduceret.

Capri var det europaeiske svar på den amerikanske Mustang, og Ford kaldte den for 'bilen, du altid har lovet dig selv'.

Den var direkte målrettet den mere designbevidste generation, og samme år blev sportsvognen belønnet med titlen som den første Årets Bil i Danmark – en årlig kåring af den fremmeste bil på markedet, der er fortsat siden og naeste år kan fejre 50års jubilaeum.

I de 18 år, Capri eksisterede, solgte Ford mere end to millioner eksemplarer af den lave coupé, og modellen opnåede derved status som et ikon.

Sportslige linjer

I slutningen af 1960'erne var det, som om den sportsligt indstillede bilist var begyndt at stille nye krav.

Mange havde fundet ud af, at en åben MG ikke lige var sagen, i hvert fald ikke året rundt. Og nogle havde måske fået børn, men ville alligevel gerne have en bil, der var smart og hurtig.

Kunderne var nemme at overbevise, for coupékarrosseriet var smukt og sportsligt med en motorhjelm, der var lang som på et slagskib.

En startpris på 25.581 kroner var godt nok ikke decideret billigt, men gjorde alligevel Capri til en sportslig indgangsbillet for langt flere end tidligere.

Man skulle dog lidt højere op i motorprogrammet, før praestationerne kunne yde bilens design retfaerdighed. Basisudgaven af Ford Capri havde en motor på blot 1,3 liter, men der var selvfølgelig også kraftigere varianter på programmet.

Nogle husker måske også Ford Capri fra racerbaner og rally. På banerne blev det til et hav af sejre og mesterskaber med navne som Dieter Glemser, Manfred Winkelhock, Hans-Joachim Stuck og Jochen Mass, der kørte den kraftigste Capri af alle, turboversionen med 560 hestekraefter.

Men også de almindelige udgaver fik chauffører med benzin i blodet til at trykke på speederen.

Kunderne elskede modellen, og forsikringsselskaberne hadede den. Capri var nemlig i en periode procentvis den bil, der var involveret i flest trafikuheld. Årsagen var selvfølgelig, at det sporty look tiltrak kørere med tung speederfod.

Tyske Capri var bedst

Landets motorjournalister var dog dengang ikke så imponerede over, at Ford Capri rent teknisk var så konventionel. Under det nye karosseri benyttede bilen nemlig gammelkendt teknik fra Taunus og den engelske Cortina.

Alligevel fik bilen generelt ros for sine køreegenskaber, der blev beskrevet som nogle af de bedste på markedet.

Instrumenteringen og saederne var designet specielt til Capri, så standardkomponenterne var både udvendigt og indvendigt godt gemt bag den sporty udstråling.

Trods det tilnaermede 2+2karrosseri havde bilen efter den tid forbavsende god plads.

I begyndelsen kom kun de engelske modeller til Danmark, men den engelske bilindustri var på det tidspunkt inde i sin vaerste krise med total ligegyldighed over for arbejdets udførelse og langvarige strejker. Da de tyske modeller kom til Danmark, var forskellen i kvalitet direkte synlig.

Med Capri gentog Ford det kunststykke, der havde gjort Mustang til et kaempehit på den anden side af Atlanten. Sporty linjer til overkommelige penge var lige praecis det, som mange europaeere havde ventet på, da den oprindelige Capri debuterede for snart 50 år siden.