Spørg slynglerne
Jeg har et problem, som kun bliver ved med at vokse.
Igennem snart mange år er jeg blevet kendt for at hidse mig op over de mest besynderlige småting, når bare de handler om indvandrere. Jeg har stillet det ene tudetossede forslag efter det andet og er kommet med så mange idiotiske udtalelser, at det naermest er blevet mit – hvis I forstår
brand mit udenlandske.
Ikke mindst har jeg tidligere fejret store triumfer i sommerferien. Jeg har sendt en aldeles bimlende prøveballon op, den er blevet skudt ned med et maegtigt rabalder, og jeg har fået en masse omtale.
I år kom jeg så med det aldeles forrykte forslag, at foraeldre skal kunne straffes, hvis deres børn begår forbrydelser. Og hvad sker der? Stort set ingenting.
Enkelte har godt nok bemaerket, at forslaget er vanvittigt, men det er så det. Ballade har der ikke vaeret noget af. Ingen har påpeget, at idéen er i strid med alle retsprincipper og aldeles udansk. Ingen har spurgt mig, hvad der så skal ske med Stein Baggers foraeldre? Eller Thomas Borgens? Eller Morten Messerschmidts?
Det er, som om jeg slet ikke har sagt noget. Som om jeg er blevet usynlig. Hvad gør jeg?
MH (Jeg vil gerne vaere anonym i avisen) Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti Usynlig var du kiggede.
Dit problem er, at du efterhånden har døvet folk med dine sindssyge forslag. Vi har vaennet os til galskaben.
Din eneste mulighed er at skrue op og komme med forslag, der er endnu laengere ude i hampen. Det bliver svaert, men vi tror, du har det i dig. Alternativet – at nøjes med fornuftige udtalelser – er vist ikke en mulighed for dig. i hvert fald ikke, sidst vi