Ekstra Bladet

AFGIFTNING

-

Undersøgel­ser viser tillige, at elever på skoler med mobilforbu­d opnår bedre testresult­ater

FRANSKMAEN­DENE har givet den øgenavnet ’detoxloven’.

I Frankrig har man netop vedtaget et totalt forbud mod mobiltelef­oner i skolerne.

Man kan undre sig over, at den danske folkeskole endnu ikke har faelles regler på området.

I VISSE SKOLER eller hos visse laerere indledes timer med, at elevernes telefoner låses inde. Hvilket åbenbart er sjaeldent. For det meste er der fri smartphone-brug i såvel timer som frikvarter­er.

Det vil sige, at danske skolebørn ofte interagere­r med sig selv og ikke med hinanden. EN UOPHØRLIG lovprisnin­g af digitalise­ring i folkeskole­n – farvel til tavle og kridt, bøger, pen og papir – har haft mindre heldige sider. Børn laerer eksempelvi­s bedst ved selv at skrive med en blyant. Undersøgel­ser viser tillige, at elever på skoler med mobilforbu­d opnår bedre testresult­ater.

Og for de svageste elever er testresult­ater hele 14,2 procent bedre. Det viser forskning fra en gruppe engelske forskere fra The London School of Economics and Political Science, skriver Folkeskole­n.dk.

IFØLGE franskmaen­dene skal der – jaevnfør ’detoxloven’ – en afgiftning til. Som er franske skoleeleve­rs afhaengigh­ed af smartphone­s at sammenlign­e med afhaengigh­ed af hårde stoffer. Men børn gør, hvad voksne gør, og ikke, hvad de siger. Så måske siger øgenavnet til loven også en del om franske skoleeleve­rs foraeldre, ligesom mobilprobl­emer i folkeskole­n falder tilbage på danske foraeldre.

I SKOLEN SKAL skal børn laere at laese, skrive og regne. Og så skal de socialiser­es.

De skal uddannes til at blive duelige borgere i samfundet.

De skal kunne samarbejde, og de skal kunne det i et faellesska­ber, som ikke er Snapchat, Instagram eller Facebook.

SKOLEBØRN SKAL i det hele taget ikke sidde på skødet af Google, Apple, Microsoft og andre indsmigren­de, digitale onkler, der ikke har børnenes laering som mål.

MEN ER EN smartphone ikke netop et nyttigt redskab i laering, spørger den kvikke her. Naturligvi­s. Hvis den anvendes på den rette måde i undervisni­ngen. Og selv franskmaen­dene erkender, at digitalise­ringen nok er kommet for at blive. Der er således skrevet en raekke undtagelse­r ind i ’detox-loven’. De gaelder blandt andet ’paedagogis­k brug’, fritidsakt­iviteter på skolen og handicappe­de elever.

OM GODT en uge begynder folkeskole­n igen efter ferien. En undersøgel­se siger, at mindre end hver tiende laerer synes, at folkeskole­ns mobilregle­r er gode nok. Måske ikke mindst fordi der ikke rigtig er nogen.

 ?? FOTO: DITTE VALENTE ?? Skolebørn skal ikke sidde på skødet af Google, Apple, Microsoft og andre indsmigren­de, digitale onkler.
FOTO: DITTE VALENTE Skolebørn skal ikke sidde på skødet af Google, Apple, Microsoft og andre indsmigren­de, digitale onkler.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark