DET STORE HJERTE

TUSINDVIS AF ALVORLIGT HJERTESYGE LIDER: De kan få livsforlaengende behandling – de ved det bare ikke

Omkring 80.000 danskere går lige nu rundt med kronisk hjertesvigt – og halvdelen af dem, ca. 40.000, har nedsat pumpefunktion i hjertet, hvilket er en meget alvorlig tilstand.

Men ud af de 40.000 hjertesyge danskere ville op mod 20.000 kunne få nye og livsforlaengende behandlinger, der samtidig kan give dem en bedre livskvalitet.

Problemet er blot, at patienterne simpelthen ikke ved det. Og derfor får de ikke den nødvendige hjaelp.

Det vurderer overlaege, ph.d. og klinisk lektor Morten Schou, fra Hjertemedicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, som for nylig har holdt et oplaeg om problemet ved en hjertekonference på Christiansborg.

Bedre teknologi

Han forklarer, at der er kommet ny og bedre teknologi på markedet i form af f.eks. pacemakere og nye piller, som faktisk kan hjaelpe hjertepatienterne.

– Hvordan kan man opspore de her mennesker?

– De går typisk til årskontrol hos deres egen laege. Så hospitalslaeger skal blive bedre til at uddanne de praktiserende laeger, og patienter og familier skal blive bedre til at vaere opsøgende og sige: Når man har en kronisk sygdom, er der så kommet noget nyt, som kan gøre det bedre for mig?

– Endelig skal de praktiserende laeger ikke tøve med at henvise patienterne, og på hospitalerne skal vi tage imod patienterne. Lyder meget simpelt, men der er udfordringer ved overgange i hospitalssystemet. Dels ønsker patienterne at gå hos egen laege, dels har man travlt i almen praksis, og dels er ressourcerne under pres på hospitalerne.

Vaer opmaerksom

Men hvis du inden for de sidste fem år har fået stillet diagnosen hjertesvigt, og du ikke har vaeret i kontakt med hospitalssystemet, så vaer opmaerksom på, at der hele tiden kommer en ny behandling til, og snak med din egen laege om det. For der kan vaere noget, der giver en bedre livskvalitet, og at du kan leve laengere.

– Det simple budskab er at sige: Vi har 80.000 patienter gående ambulant, der fejler den her sygdom. Og de er ikke allesammen i kontakt med hospitalssystemet.

– Og så sker der det, at der løbende kommer nye behandlinger til, der for eksempel forlaenger livet med et år. Men vi ved dybest set ikke i dag, hvordan vi skal håndtere den problemstilling. Skal vi til at kalde alle de patienter ind, der i virkeligheden opfylder kriterierne, spørger Morten Schou.

Ikke tilbudt

Han sammenligner problemet med, at der gik 80.000 danskere rundt med brystkraeft, og der var kommet en ny behandling, der ville forlaenge livet med et år, uden at patienterne fik det at vide.

– Hvis man ’laekkede’ til Ekstra Bladet og sagde: Nu skal I høre, der går 80.000 danskere rundt med brystkraeft, og der er kommet en behandling, der forlaenger livet et år. Og den er der mange kandidater, der slet ikke bliver tilbudt, fordi de ikke er i kontakt med hospitalssystemet.

– Det ville give et ramaskrig ikke? Men det er faktisk fuldstaendig sådan, det er. Mens jeg har arbejdet med det her, så er der kommet nye behandlings-tiltag til, som patienterne ikke bliver tilbudt, siger Morten Schou.

Så hospitalslaeger skal blive bedre til at uddanne de praktiserende laeger, og patienter og familier skal blive bedre til at vaere opsøgende

Vaer opmaerksom på, at der hele tiden kommer en ny behandling til, og snak med din egen laege om det