Engell: Ville falde igennem i Danmark

Sahra Wagenknecht og hendes bidske retorik og stormløb mod venstrefløjens dogmer ville ikke have vaeret så stor en sensation, hvis hun var dukket op i dansk toppolitik.

– Der ville ikke ske så meget, mener politisk kommentator Hans Engell, som har fulgt den tyske Die Linke-komets karriere med stor interesse.

Han vurderer, at en type som partiet Die Linkes folkekaere spydspids ville falde igennem, hvis hun tog scenen med revolutionaere krigserklaeringer over for midterpartierne og forsøg på at samle den danske venstrefløj.

– Der er ikke naer den samme splittelse mellem S, SF og Enhedslisten, og generelt er tonen i Folketinget ikke ishamrende kold og totalt uforsonlig som i Tyskland. I Forbundsdagen taler politikerne naermest hadefuldt til hinanden. De virker dybt bitre. I Danmark er åbenheden og faellesskabet blandt politikerne vaesentligt større, siger han.

Hans Engell forklarer Sahra Wagenknechts popularitet hos de tyske vaelgere og gennemslagskraft i Forbundsdagen med, at der i de senere år er sket 'en alvorlig atomisering' i tysk politik.

Hitler og DDR

Kravet om, at der SKAL dannes en flertalsregering, tvang efter sidste valg Angela Merkel til at gå i koalition med CSU og SPD, Tysklands socialdemokratiske parti, i det, Engell betegner som en på forhånd udbraendt, dårligt fungerende og ulykkelig forening. Resultatet er, at det fremstormende, højrevendte parti Alternative für Deutschland (AfD) og Die Linke er blevet staerke faktorer, og at der er opstået konfrontationer, som er ukendte i Danmark.

– Der er også det, at tysk politik er praeget af historiske blokeringer. På den ene side er der Hitler-tiden og Anden Verdenskrig og på den anden side Tysklands opdeling, DDR og forholdet til Sovjetunionen. Det har stadigvaek stor betydning, mener kommentatoren, som betvivler, at Danmark kan blive moden til en Wagenknecht-type.

Mens Sahra Wagenknecht åbent står ved, at hun er revolutionaer og uforsonlig

En markant forskel på isaer Enhedslisten og Die Linke er efter Engells mening, at det danske venstrefløjsparti søger reel indflydelse og har en pragmatisk linje over for EU og indvandrere, mens Sahra Wagenknecht åbent står ved, at hun er revolutionaer og uforsonlig.

– Det lykkedes netop en Johanne Schmidt-Nielsen at slå igennem som en meget udogmatisk type, som tog brodden af sine modstandere ved at slå fast, at man ikke behøvede at laese Karl Marx' vaerker for at stemme på hendes parti, og at hun heller ikke gad laese om den russiske revolution, Stalin og Khrusjtjov.