Ekstra Bladet

Klæstrups søster gift med muslim

- AF LARS SEJR sejr@ eb.dk

Nikita Klæstrups storesøste­r, Sasha Klæstrup, var ét stort smil, da hun i går gav sit ja og blev muslimsk gift med kæresten Montaser Bellah Zaghmout.

Og det var en utroligt glad Sasha Klæstrup, der på bryllupsda­gen tog sig tid til at svare Ekstra Bladet.

– Det gik så fint, vi blev gift i Imam Ali- moskéen. Ham, der viede os, var så god, og det er jo fantastisk! Jeg er jo gift. For helvede! Og så med mit livs kærlighed! Jeg er lykkelig, lød det fra en kortfattet og tydeligt glad Sasha Klæstrup.

Parret tager 1. september på bryllupsre­jse i Egypten.

At Sasha Klæstrup nu er blevet gift i en moské kom- mer ikke som en overraskel­se. Tidligere på året stod reality- deltageren frem i Ekstra Bladet og fortalte, at hun skulle giftes muslimsk, selv om hun er kristen.

– Lige nu lever vi i synd sammen, og det er jo haram. Vi er nødt til at blive gift, og det er måske lidt tidligere, end jeg ellers ville have gjort med en dansk mand, fortalte Sasha Klæstrup.

– Vi gør det for, at der ikke er noget forkert mere. Men det er også, fordi vi elsker hinanden og ved, at vi vil være sammen resten af livet.

Får mange hadske beskeder

Den 26- årige skønhed lagde i går billeder ud på de sociale medier, hvor hun iført tørklæde lod sig ægte. Men selv om det kan virke kontrovers­ielt i mere konservati­ve kredse, så har familien accepteret Sasha Klæstrups valg.

– Min familie sagde ikke noget. De er bare glade for, at jeg har det godt.

– På Facebook er det en anden sag. Der får jeg nogle rigtig grove beskeder. For nylig fik jeg en besked, hvor der var en, der spurgte, om jeg skulle på den ugentlige tur til Rødby for at hente flygtninge fra min svigerfami­lie.

– Det kan godt gå mig på, når jeg får sådan nogle kommentare­r, eller når de skriver ’skrid hjem til Mustafa’, men så blokerer jeg dem på Facebook, fastslog Sasha Klæstrup tidligere på året.

 ?? PRIVATFOTO ?? Sasha Klæstrup blev i går gift med Montaser Bel- lah Zaghmout. Det skete i Imam Ali- moskéen.
PRIVATFOTO Sasha Klæstrup blev i går gift med Montaser Bel- lah Zaghmout. Det skete i Imam Ali- moskéen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark