Byernes udledning er værre end landbrugets
Landbruget bliver ofte gjort til syndebuk, når vi taler om vandmiljø i Danmark – samtidig med at kvælstof sjovt nok gang på gang frikendes for at have en negativ effekt.
Senest er vi landmænd blevet bebrejdet for sommerens iltsvind, selv om problemet skyldes fosforen fra udledningen af byernes kloakvand.
Tænk i øvrigt på, hvor mange danskere der blev forvist fra deres foretrukne badestrand denne sommer som følge af colibakterier udledt fra rensningsanlæggene.
Dertil kommer, at en ny COWI- rapport påpeger, at eksempelvis svenskerne renser spildevandet noget bedre end danskerne – i vores naboland udleder man blot en tredjedel af vores niveau.
Stop fordommene om og kritikken af dansk landbrug – når kampen for godt dansk vandmiljø i virkeligheden handler om at stoppe svineriet fra rensningsanlæggene!
Jens Iversen Bæredygtigt Landbrug Dalhavegård Åstorpvej 78 Christiansfeld Flere og flere børn og unge får en psykiatrisk diagnose som f. eks. adhd, angst, autisme eller depression. Ifølge Kommunernes Landsforening er der tale om en fordobling på bare syv år: Fra fire pct. i 2010 til ni pct. i 2017. Det er ikke nogen nyhed.
Det er heller ikke en nyhed, at kommunerne har svært ved at finde de nødvendige ressourcer til de mere krævende børn, der – ligesom børn uden diagnoser i øvrigt – bruger en stor del af deres vågne timer i folkeskolen.
En folkeskole, der er un- der pres – ikke mindst fordi der skal være plads til alle, som det blev vedtaget med inklusionsloven i 2012.
Men ikke alle diagnoser kan afhjælpes af en folkeskolelærer.
Og det er, her diagnosens dilemma opstår. Både for forældrene, der savner en diagnose som forklaring på deres børns væremåde og behov, og for systemet, der skal bruge en diagnose for at kunne sætte børnene i den korrekte bås. Og selvfølgelig også for lærerne, der i forvejen har en hel skolereform at skulle leve op til.
Alle parter får en diagnose at forholde sig til, men herfra er man sjældent enige om det videre forløb. Det skaber nogle meget frustrerede forældre og børn, der skal leve med en diagnose, som systemet ikke altid er gearet til at rumme – og da slet ikke til at helbrede. I nogle tilfælde bliver det kun værre.
For kommunen får dilemmaet oftest en økonomisk dimension. Skal et barn f. eks. ud på en specialskole, skal pengene tages fra den folkeskole, hvor barnet går nu – og det kan mærkes. Derfor bliver for mange syge børn for længe i folkeskolen.
Hvor mange flere børn skal have en diagnose, før ministeren gør noget? Ingvald á Kamarinu Specialskoleleder, Fjordskolen Munkholmvej 119 Holbæk
Alle parter får en diagnose at forholde sig til, men herfra er man sjældent enige om det videre forløb