Ekstra Bladet

HATTEN AF FOR EFFEKTIVE AAB

Nordjydern­es defensiv imponerer Stig Tøfting, som opfordrer katastrofa­le OB til at skele lidt i deres retning

- TROELS CHRISTENSE­N tch@ eb.dk

De kan nærmest sikre sig en Top 6- placering, hvis de får en flot pointhøst i de fem kampe

At AaB ligger side om side med FCK i toppen af Superligae­n, havde Stig Tøfting ikke set for sig før sæsonstart.

– Men jeg må tage hatten af for den effektivit­et, de har lagt for dagen, siger han.

– Det har været en fantastisk start for AaB. De har hentet fire sejre ved at score fem mål, heraf tre gange via 1- 0.

– Og så har de altså et fremragend­e program forude med Horsens, Esbjerg, Randers, Vejle og Hobro som de næste modstander­e. Den eneste kamp, de ikke vil væ- re deciderede favoritter i, er vel udekampen i Randers.

Kæmpe mulighed

– Det ser fornuftigt ud, og de kan nærmest sikre sig en Top 6- placering, hvis de får en flot pointhøst i de fem kampe. Får de for eksempel 12 point, vil de være oppe på 24, og sidste år var 35 point nok til at gå i slutspille­t. Det vil sige, at de med 16 runder igen bare skal hente 11 point. Så det er en kæmpe mulighed.

Han har ikke glemt, at AaB blev kørt over i Parken.

– Men de slog til gengæld FC Midtjyllan­d med 2- 1, og generelt står de godt bagude. Defensiven er meget stabil. Det var den også sidste år, hvor det i grundspill­et blev til en femte plads med kun 27 indkassere­de mål i 26 kampe.

Mere direkte

– Jores Okore er der ikke mange, der kan matche fysisk, og Jacob Rinne gør det godt som keeper, påpeger han.

– Morten Wieghorst går jo ellers helst efter boldbesidd­else, men de er begyndt at spille lidt mere direkte.

– De mangler dog stadig at hente noget offensivt ind. Philipp Ochs fik jo en debut, som han vil huske ( med sejrsmål og rødt kort mod FCN, red.), og han kan godt blive en gevinst, men han er mere en hængende end en fuldblods- angriber.

Stig Tøfting tror ikke på, at AaB bider sig fast i tabellens top.

– Men det er nu heller ikke mit succeskrit­erie for AaB. Det er Top 6.

Fynsk bundprop

– Det var heller ikke et hold, jeg havde regnet med at se så langt fremme, men jeg havde heller ikke forventet at se OB ligge dernede. Dem havde jeg nok snarere regnet med i den anden ende af tabellen, siger han om den fynske bundprop.

– OB skal slet ikke tænke på Top 6 lige nu men kun på at få hentet en sejr. De er nemlig en katastrofe lige nu.

– De tre mål, de inkasserer på ti minutter mod Hobro, er helt håbløse. Der mangler de kvalitet i de direkte dueller mand mod mand.

– Jeg er overrasket over, at Jakob Michelsen ikke får mere ud af sine spillere.

Måske er hans materiale ikke til at spille med tre mand nede bagved, og måske burde han skele lidt til netop AaB og få lukket af bagude.

I tre af OB’s fem kampe har de scoret to mål i hver og kun fået et point ud af de seks mål.

Det er skidt, mener Stig

Tøfting.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark