Vi var ikke meget sammen det sidste halvandet år
En veloplagt Margrethe talte ud om livet efter prins Henriks død ved et pressemøde på Cayx
CHATEAU DE CAYX (Ekstra Bladet): Det var en veloplagt dronning, der tog imod både fransk og dansk presse til to pressemøder på Château de Cayx.
Officielt var anledningen det franske statsbesøg 28. august, og pressen legede da også med og spurgte pligtskyldigt ind til dansk-franske relationer.
Dronningen kom ikke udenom spørgsmål om prins Henrik og livet efter hans død.
– Man tager jo dagene, som de kommer. Det er den eneste måde, man kan leve på, synes jeg. Jeg er jo så heldig, at jeg stadig har et arbejde. Og når man skal noget, så kan man noget, slog hun fast på terrassen foran Cayx – sommerligt klaedt i hvidt og med yndlingssmykkerne med margeritter på.
Vaerdigt farvel
Her kom Margrethe også ind på den sidste tid med manden gennem mere end 50 år:
– Det sidste halvandet års tid var vi ikke helt så meget sammen, fordi han ikke var så rask. Men det var, som det var.
– Men jeg var glad for, at den sidste tid, blev som den var meget vaerdig. En smuk afslutning på hans tilvaerelse, konkluderede hun.
Naermere kom hun ikke Henriks demens, der blev officiel et par måneder før hans død.
Dronningen lagde dog ikke skjul på, at det var en anderledes oplevelse at vaere tilbage på det sted, parret skabte sammen, og hvor de år efter år holdt sommerferie naer den franske familie. Alene.
– Han kommer ikke lige ind ad døren og spørger, om vi skal gøre dit eller dat. Det skal jeg selv tage stilling til. Det må jeg laere at leve med, og det gør jeg også, konstaterede hun.
Hun går omkring i huset. Laeser. Sørger for, at ’tingene haenger sammen’. Og går sjaeldent glip af en dag på markedet i Cahors.
Maerkedage i familien kan vaere ekstra svaere, medgav dronningen, der konstaterede om kronprins Frederiks 50-års fødselsdag, at ’det nåede min mand så ikke’.
Bliver på pinden
Man tager jo dagene, som de kommer
De fleste svar blev leveret i vanlig stil – med et venligt smil og det lidt afstandtagende ’man’ i stedet for ’jeg’.
En enkelt gang kunne Margrethe dog ikke skjule sin bevaegelse, nemlig da snakken faldt på danskernes store støtte i forbindelse med Henriks død i februar, som hun kaldte ’noget af det mest rørende’.
– Det blev til en bølge, man red igennem det hele på. Det har vaeret en kaempe støtte og virkelig positivt. Det var jeg meget glad for.
Det efterhånden obligatoriske spørgsmål om, hvorvidt Margrethe har taenkt sig at abdicere og overlade roret til Frederik, blev også stillet. Svaret var – som forventet – ’nej’.
– Det er godt at have noget at rive i.