Diktaturet bag Facebook
med det samme, at jeg ikke LAD MIG SIGE er på Facebook. Heller ikke på Twitter, Instagram, LinkedIn, YouTube eller de endnu nyere såkaldt sociale netvaerk. Jeg anser disse opfindelser for at vaere asociale tidsrøvere. Min tid skal de ikke stjaele.
Facebook DET BEGYNDTE SÅ USKYLDIGT: blev grundlagt på Harvard-universitet af 19-årige Mark Zuckerberg i 2004 som et redskab, der skulle saette navn på hans medstuderendes ansigter.
Som 34-årig vidnede han i april 2018 i en kongreshøring, efter det var afsløret, at Facebook solgte brugeres data til det politiske konsulentfirma Cambridge Analytics.
på de 14 JO, KYNISMEN ER VOKSET STØT år. Bl.a. er Zuckerberg blevet verdens femterigeste menneske. Konen og han har anglet efter sympati ved at love at skaenke 99 pct. af deres 17 pct. Facebook-aktier til aedle formål, inden de dør.
Foreløbig skal foretagendet lige betale en bøde på 825 mio. kr., som EU-kommissaer Margrethe Vestager har stanget ud som straf for at give EU vildledende oplysninger.
Det, der begyndte som en storslået udvidelse af ytringsfriheden, er blevet en rodebutik
for udveksling af DA DISSE MARKEDER isaer ligegyldige oplysninger kom frem, anså jeg dem for at udgøre et stort demokratisk fremskridt.
Ikke på grund af alle de traettende privaterier, folk hurtigt gav sig til at udbrede for at vise deres lykkelige liv frem for vennerne – men fordi ordet pludselig blev givet frit i den politiske debat. Enhver kunne deltage med egne synspunkter og kommentere andres.
en velvillig DET KRAEVEDE IKKE LAENGERE redaktør at få ordet i et medie. Folk tog det bare selv. Det repraesentative demokrati havde fået et folkeligt modstykke.
Selvsagt blev der skrevet og laest vaeldige maengder af vrøvl og løgn, undertiden i et tarveligt sprog. Men jeg tror, der var en tendens til, at debattørerne selv straffede nonsens og grovheder indbyrdes.
mere reserveret over for at I DAG ER JEG vurdere Facebook og kompagni som et ubetinget demokratisk gode. For nu ser vi gang på gang udbyderne af disse tjenester gribe regulerende ind på grundlag af politisk smag eller småborgerlige artighedskomplekser.
Juni bød på et traeffende eksempel: Under et kulturmøde arrangerede den islandske kunstner Borghildur Indriðadóttir et optog af topløse kvinder, der marcherede gennem Reykjavik forbi skulpturer og malerier af magtens maend. Billeder af demonstrationen blev lagt på Facebook.
for de puritanske DET VAR FOR STAERKT forvaltere af Facebooks ytringsfrihed. Den skal der ikke ruttes med, må jeg forstå. Milliardaer Zuckerbergs kunstkommissaerer fjernede ikke bare de topløse billeder men alt, hvad Borghildur havde registreret af bedrifter på Facebook. Det asociale medie viste – som det er sket mange gange tidligere – sin skraek for afklaedte mennesker.
MCHANGAMA, direktør for taenketanken JACOB Justitia, gjorde forleden opmaerksom på en anden form for meningsdiktatur på Facebook. Det drejede sig om en speedsnakker ved navn Alex Jones, som fører sig frem i tv med skøre ideer om, at regeringen iscenesatte flyangrebet på Twin Towers i 2001.
Facebook har lukket ham ned, fordi han fører hadsk tale. Ikke fordi han lyver og forfalsker nyheder.
Samtidig godkender Facebook-magthaverne, at holocaust-benaegtere påstår, at skuespillere optrådte som kzfanger, og at seks millioner jøder aldrig blev slået ihjel under anden verdenskrig.
af ytringsfriheden FACEBOOKS ADMINISTRATION virker altså tilfaeldig, styret af dagens meningsbestyrers smag. Det, der begyndte som en storslået udvidelse af ytringsfriheden, er blevet en rodebutik.
Desvaerre slutter nye millioner af mennesker sig hvert år til dette cirkus af løsgående tosserier, afbrudt af svaert forståelig censur fra oven.
FOR, at det endnu er muligt JEG TAKKER at slippe for at deltage. Samtidig undrer jeg mig over, at ikke flere siger farvel til Facebook og opretter deres egne sites. Det frie ord vil have godt af det.