– det menneskelige materiale

Forleden mødte jeg tilfaeldigt en ungersvend, hvis største drøm var at blive jaegersoldat. Han lød oprigtigt til at vaere taendt af den hellige ild, så jeg spurgte ham, hvorfor han ønskede at søge ind i denne kraevende og potentielt farlige branche. Jeg havde forventet et svar, der enten kredsede omkring det saerlige kammeratskab, som opstår blandt maendene i specialstyrkerne, eller om Gud, konge og faedreland eller om at gøre en forskel i den store verden. I stedet svarede han frejdigt med et bredt smil: ’I har det fedeste grej’.

DER ER INTET GALT MED

’fedt grej’, og naturligvis skal specialstyrkerne vaere udstyret med det mest effektive, bedste og moderne militaere isenkram. Men det er en misforståelse at tro, at specialstyrkerne er specielle, fordi deres hardware er specielt. Det, der gør maendene i Jaegerkorpset, Frømandskorpset og Siriuspatruljen i stand til at gennemføre saerlige operationer, som konventionelle styrker ikke kan, er deres menneskelige egenskaber.

Lad mig opridse de fem elementer, som jeg overordnet mener er centrale og grundlaeggende for at producere specialstyrker.

SOFTWARE FREM FOR HARDWARE.

Som naevnt ovenfor er det de menneskelige egenskaber, der udløser succes på slagmarken – ikke udstyret. Mandskabet i specialstyrkerne skal nok løse opgaven, uanset hvilket hardware man udstyrer dem med. Omvendt kan det bedste hardware, man kan købe for penge, ikke kompensere for manglende kompetencer eller traening hos den enkelte jaeger, frømand eller siriussoldat.

KVALITET FREM FOR KVANTITET.

Saerligt i specialstyrkerne er dette vigtigt. En lille, saerligt traenet og uddannet enhed er langt mere effektiv end en større, som ikke har modtaget den fornødne traening og uddannelse. Jeg har deltaget i øvelser med specialstyrker, hvor kvantiteten tydeligvis var vigtigere end kvaliteten blandt personellet. Ikke nok med, at det var enerverende at samarbejde med den pågaeldende nations enhed – det var også decideret farligt.

MASSEPRODUKTION.

Med afsaet i ovenstående er den rette udvaelgelse, uddannelse og maengde traening afgørende for at opnå et tilfredsstillende kompetenceniveau i specialstyrkerne. Og det kraever tid, ressourcer og tålmodighed. Ved at forkorte eller komprimere udvaelgelsen og uddannelsen for at indfri de operative krav – og herved slaekke på mandskabets kvalitet – er efter min mening dybt uansvarligt og ikke mindst farligt for mandskabet på slagmarken. Jaegerkorpsets og Frømandskorpsets grundforløb er netop blevet sammenlagt, hvilket betyder, at man nu også i Jaegerkorpset kan søge ind som civilist. Om det får konsekvenser for mandskabets kvalitet, ved jeg ikke, og tiden må vise, om sammenlaegningen har vaeret en klog beslutning.

STRATEGISKE KOMPETENCER.

Som naevnt ovenfor tager det tid at producere specialstyrker. Det betyder, at Forsvarets ledelse – og herunder Specialoperationskommandoen (SOKOM) der er ansvarlige for specialstyrkerne

– skal vaere strategiske og forudseende om udviklingen i specialstyrkernes univers. Med andre ord skal de vaere proaktive og ikke reaktive. Det kneb det ofte med i løbet af de 11 år, jeg gjorde tjeneste som operativ jaegersoldat, hvor mine kammerater og jeg halsede efter nye doktriner – dikteret af amerikanerne – hvilket betød, at uddannelsen nu og da var overfladisk, forhastet og uigennemtaenkt. Med etablering af den nye SOKOM har dette forhåbentlig aendret sig.

SAERLIG STØTTE.

Specialstyrker er dybt afhaengige af støtte fra eksterne enheder. Det vaere sig logistisk støtte i form af helikoptere i forbindelse med direkte kampoperationer (for eksempel gidselbefrielsesoperationer eller højtprioriterede mål som fjendtlige baser og installationer), transportfly til brug for faldskaermsindsaettelser eller jagerfly, der kan yde ildstøtte til specialstyrkerne på slagmarken. Seriøse specialstyrkenationer som USA, Storbritannien og Australien har ressourcer og enheder, som er saerligt øremaerket til deres specialstyrker. Skal mine tidligere kolleger i Jaegerkorpset bruge en helikopter, skal de med hatten i hånden ud til helikopterenheder i ud- og indland for at bede om lov.

JEG FORLANGER IKKE, AT DEN

kaekke ungersvend, som jeg omtalte i starten, skal forholde sig dybere til de fem ovenstående punkter. Men han bør alvorligt genoverveje, om hans motivation virkelig kun er baseret på tanken om ’det fedeste grej’ – ellers bliver han som aspirant i Jaegerkorpset ramt af en rå og pinefuld virkelighed. Og så ønsker jeg ham i øvrigt held og lykke med drømmen om at blive optaget på verdens bedste arbejdsplads.