HVORFOR ER DE SÅ SURE?
Jeg synes, det er svaert at vaere mig. Alle er underlige og sure, når jeg taler med dem.
Jeg har betroet min psykolog, at de mange negative vibrationer har ødelagt min sommer.
Jeg har for det meste opholdt mig inden døre af frygt for at møde folk, som giver mig fingeren.
Jeg troede, Morten Østergaard var min ven.
Men han er blevet iskold og beskylder mig for at svigte ham til fordel for Tulle.
Uffe Elbaek har jeg haft til middag, hvor vi drak dus. Men nu flakker hans blik, når jeg taler om fremtiden. Og jeg har hørt, at han ofte ses med Lars Løkke. Pernille Skipper har jeg hidtil behandlet naermest som en lillesøster. Venligt, men bestemt. Nu har hun sagt, at hun vil stå på egne ben. Men det er hun slet ikke moden til, ved jeg.
Forleden inviterede Lars Løkke mig op i Statsministeriet. Det gik heller ikke godt. Da jeg er sikker på, at jeg snart overtager hans kontor, havde jeg medbragt et målebånd for at finde ud af, om der er plads til min røde laedersofa. Det opfattede han så negativt, at han smed mig ud.
Hvorfor vender alle mig ryggen denne sommer? Gør jeg noget forkert? Venlig hilsen Mette
KAERE METTE
Vi kan godt se, at det er svaert at vaere dig.
Prøv at vaere lidt mere positiv.
Inviter Morten, Uffe og Pernille på en kop kaffe – eller måske noget lidt staerkere – og fortael dem, at i en rød regering vil statsministerjobbet gå på omgang mellem partilederne.
Og sig til Lars, at du ikke vil vaere statsminister for enhver pris. Det tror vi vil forbedre klimaet.
Vh. Slyngelstuen