Taenker ikke på forbrydelsen
– Jeg ved ikke, om det udvikler sig til mere, siger kvinden, der arbejdede i Vestre Faengsel, hvor Peter Madsen sad varetaegtsfaengslet
Kvinden taenker ikke på, hvad Peter Madsen er dømt for, når hun står og snakker med ham.
– Overhovedet ikke. Slet ikke. Det gør jeg bare ikke. Jeg har prøvet at forklare det over for mig selv. Det kan jeg ikke.
– I retten hørte vi også mentalundersøgelsen, som sagde, at han var manipulerende og flirtende. Er det det, han har gjort med dig? til ham, at han gerne måtte skrive til mig, hvordan han havde det, fortaeller kvinden, der har vaeret faengselsbetjent i adskillige år.
Hun vidste godt, at kontakten ville betyde et farvel til jobbet. Men det kunne ikke vaere anderledes.
– Hvad giver han dig?
– Det er svaert at sige, hvilke følelser det er. Jeg kan ikke sige hvorfor. Jeg snakker lige så meget, som han gør. Det er ikke sådan, at han styrer samtalen. Overhovedet ikke.
– Det var jo mig, der havde nøglen. Det var mig, der gik derover. Det var aldrig Peter, der ringede meget på. Det var mig selv, der gik derover, siger kvinden, der har fået masser af advarsler fra sit netvaerk, og hun har også mistet en taet veninde og kollega.
– Har du prøvet at sige ’cut’? – Jeg har overvejet det. Men jeg har ikke gjort det. Og jeg gør det heller ikke. det gjorde vi så. Mere er der ikke i det. Jeg ved ikke, om det udvikler sig mere. Det kan jeg ikke sige 100 procent.
Hun tog selv konsekvensen og sagde op, men altså uden at fortaelle årsagen.
– Man siger jo ikke bare sit job op. Inde i dit hoved må du også have taenkt, at det her er større?
– Det kan godt vaere. Jeg tror ikke, jeg taenkte så meget. Jeg ved ikke, hvad det bliver til. Men jeg turde ikke blive der, siger hun.
Beskrev sine drømme
Hun ønsker ikke at fortaelle, hvad de skriver om sammen. Ifølge Ekstra Bladet oplysninger har hun blandt andet beskrevet drømme om, at de skulle flytte sammen og have et sted, hvor han kunne bygge raketter.
På spørgsmålet til den tidligere faengselsbetjent om, at de drømme jo lyder af mere end bare venskab, siger hun:
– Det gør det jo.
– Drømmer du om – som i langt ud i fremtiden – et liv sammen med ham?
– Jeg drømmer ikke om saerligt meget lige nu. Det kan da godt vaere, at det udvikler sig.
– Du skriver vel ikke for ingenting?
– Nej, det gør jeg nok ikke. Det er svaert, ikke? Selvfølgelig er der nogle følelser i det. Jeg kunne jo bare lade vaere med at skrive.