DSB-TOP HOLDER BONUSFEST MIDT I STORMVEJR
DSB-toppens bagdel er nok en gang haevet op i klaskehøjde.
Trods farlige rulletrapper, uro i geledderne og sure kunder på stribe har statsbanernes øverste ledelse nemlig i flere år holdt bonusfest.
Af statsbanernes seneste årsrapport fremgår det, at den øverste ledelse ’har en resultatlønsaftale, som kan honoreres med op til 25 procent af den faste løn’.
Ekstra Bladet har bedt om indsigt i, hvor meget det betyder for den øverste ledelse, og svaret møder kritik fra flere eksperter.
Skaevvrider DSB
Flemming Jensen er øverste direktør, og ifølge DSB har han opfyldt 71 procent af de mål, der ifølge DSB er ’sammensat af faelles mål blandt andet vedrørende økonomi og punktlighed’. Det betyder, at Flemming Jensen i 2017 har fået en bonus på 812.953 kroner, og dermed kommer hans årsløn op på 6,1 millioner kroner. Året forinden fik han en lignende bonus på 863.286 kroner.
Men bonussen er med til at skaevvride DSB, lyder kritikken fra professor i ledelse på Aalborg Universitet Anders Drejer:
– Han får bonus for 71 procent målopfyldelse, men det er frontlinjemedarbejderne i DSB, der straffes for de mål, der ikke opfyldes. Når toget er forsinket, er det medarbejderne, der får skaeldud. Der er jo ikke nogen, som klapper, de gange hvor togene kører til tiden. Det her skaber større afstand mellem top og bund.
En uskik
Anders Drejer mener, at det er en uskik med den form for bonusser:
– Det bruges som en skjult lønforhøjelse, siger han.
Gennem de seneste måneder har DSB vaeret ude i et blaesevejr. I juni var der ekstraordinaert mange sygemeldinger blandt de ansatte, hvilket betød forsinkelser og aflysninger. Samtidig er Flemming Jensen blevet så meget uvenner med lokomotiv-personalet, at personalet landet over har udtrykt mistillid til ham, ligesom tillidsmaend på tvaers af virksomheden i sidste uge var samlet til krisemøde. Begge dele kommer i forlaengelse af, at DSB med Flemming Jensen i spidsen har meldt sig ind i Dansk Industri og i den forbindelse har opsagt en raekke kutymer og lokalaftaler.
Når toget er forsinket, er det medarbejderne, der får skaeldud
Skeptisk over kontrakt
Også arbejdsmarkedsforsker Bent Greve, Roskilde Universitet, er skeptisk over for sådan en bonus-kontrakt.
– Problemet er, at det nogle gange er meget svaert at se, om en direktør i virkeligheden er i stand til at gøre noget ved de punkter, der er sat op. Han kan ikke alene sikre punktlighed. Og når der så er problemer med personale og utilfredshed, kan det vaere med til at reducere punktligheden, fordi det medfører en større risiko for, at der er ting, som ikke fungerer.
Laes lederen på bagsiden