Skarpe spørgsmål om skilsmisse

– Findes der en alder, hvor det er ekstra følsomt for børn, at deres foraeldre bliver skilt?

– Der findes en svensk afhandling, der viser, at piger i 10-12-års-alderen bliver meget hårdere ramt end både piger og drenge i alle andre aldersgrupper. Det står ikke helt klart hvorfor. Men jeg taenker, at der kan vaere flere grunde. For eksempel tror jeg, at piger i den alder føler sig mere ansvarlige for deres foraeldres kaerlighed, siger psykolog Anna Bennich Karlstedt.

– Hvornår skal man fortaelle sine børn om skilsmisse?

– Når man har bestemt sig og er helt sikker i sin beslutning. At tage haendelserne på forskud og sige, at ’vi måske skal skilles’, skaber bare en enorm uro og angst hos et barn. Jeg vil i virkeligheden råde voksne til at vaere helt klar over, hvordan hverdagen kommer til at se ud fremover, før barnet får noget at vide.

– Hvordan bør man forholde sig til planlaegning af barnets bolig efter en skilsmisse?

– Alle studier, som er lavet på området, viser, at vekslende bolig er det absolut bedste for størstedelen af skilsmissebørn. Børn, som udelukkende lever hos den ene foraelder, bliver påvirket i langt højere grad end dem, der har adgang til begge deres foraeldre på skift. Jeg taenker, at det har noget at gøre med, at man som barn savner den foraelder, som man ikke ser så tit, og at det kan blive tungt for den foraelder, der har barnet på heltid, når der ikke findes nogen form for aflastning.

– Så hver anden uge er den bedste løsning?

– Jeg skulle mene, at dette også afhaenger af barnets alder. Helt små børn under tre eller fire år er nødt til at møde begge deres foraeldre så ofte som muligt. Så hvis man har børn i den alder, kan det vaere godt at skifte efter en periode på bare to til tre dage, understreger Anna Bennich Karlstedt.

– Hvis barnet er saerligt ’morglad’ eller ’farglad’ og vil vaere mere hos den ene end hos den anden, hvad gør man så?

– Selvfølgelig er det barnets interesse, der er i fokus, og hvis det er sådan, barnet har det for en periode, bør man imødekomme det. Hvad angår lidt større børn må man huske på, at de godt kan spille foraeldrene ud mod hinanden. Her må man vaere opmaerksom og tale om det. Det kan vaere, at barnet pludselig beslutter, at ’nu bor jeg bare med mor, for der behøver jeg ikke hjaelpe til med opvasken’.