Klar til den store dag JEG HAR HAFT ET GODT LIV
Birthe Kjaer får ordnet håret og lagt diskret makeup hos kendis-frisøren Dennis Knudsen.
Den altid velholdte dansktop-legende har en god grund til at skulle vaere ekstra fin dagen før noget af en maerkedag i dag, lørdag 1.september.
Her runder hun nemlig 70 år og gør det med saedvanlig klasse.
– Det der med 70 lyder så gammelt. Men sådan føler jeg mig jo ikke. Men jeg er glad for at blive 70, siger Birthe Kjaer i et noget ubekvemt sofa-arrangement i hjørnet af Dennis Knudsens salon i det indre København.
Håret er vel sat, og smilet som saedvanlig bredt og hjertevarmt hos sangerinden, der sammen med den runde fødselsdag såmaend også kan fejre 50-års jubilaeum som frontfigur i den lette popmusik, hvor hun aldrig er sprunget over, hvor gaerdet var lavest.
Genem karrieren har hun altid forsøgt at udfordre sig selv med musik og andre opgaver, som har brudt med de vante mønstre – og det uden at miste taget i det trofaste publikum, som stadig skråler med på de eviggrønne hits som ’Arrivederci Franz’, ’Sommer og sol’, ’Pas på den knaldrøde gummibåd’ og ikke mindst Grand Prix-vinderen ’Vi maler byen rød’.
Opdaget af Johnny Reimar
Denne sommer bragte det hende bl.a. til Smukfest i Skanderborg med sit velspillende Feel Good Band, som – til Birthes glaedelige overraskelse – fik selv den notorisk kritiske Thomas Treo til at dele glad ud af stjernerne i Ekstra Bladet.
– Har han ikke måttet høre meget for det, spørger Birthe Kjaer smilende.
– Det kan jeg ikke forestille mig.
– Jeg er jo nok ellers ikke lige det, han hører mest.
Men kvalitet vil altid blive vaerdsat, og inden for sit område saetter ingen barren højere end Birthe Kjaer.
Det startede for alvor i 1968 – efter Birthe havde sunget fra 12-års-alderen i Sunshine Trioen – da Johnny Reimar hørte hende en aften i Aarhus på La Cabana, hvor hun havde et ugelangt engagement med et italiensk orkester.
– Han kunne åbenbart lide, hvad han hørte, og han gav mig en pladekontrakt. Det siger han selv, at han aldrig har fortrudt, og jeg har da slet ikke.
Første single hed ’Arrivederci Franz’, og den strøg direkte ind på førstepladsen på Dansktoppen, der var startet tre måneder forinden.
Her overtog Birthe Kjaer sjovt nok førstepladsen fra sin pladechef, Johnny Reimar, der havde ligget lunt i svinget med ’De violer du plukker’.
Så gik det ellers derudad for Birthe Kjaer. Jobbene vaeltede ind, og dansktophittene kom i en lind strøm med hendes tredje single, ’Casatschok’ –’vi lavede kun singler dengang’ – som den naeste af mange førstepladser på hitlisten.
Jubilaeums-turné
Så travlt fik hun – og blev ved med at have – at Birthe efter et halvt år med orlov fra sparekassen, hvor hun var elev, fik modet til at sige laerepladsen op, selvom det officielt hed sig, at hun havde orlov på ubestemt tid.
Hun kom aldrig tilbage. – Og nu er jeg nok faldet for aldersgraensen, lyder det frisk fra ikonet.
50 år efter er situationen ikke meget anderledes, og jubilaeet markeres med en stor efterårsturné med det 12 mand store Feel Good Band med 21 koncerter i de store musikhuse rundt om i landet med start 14. september.
– Store steder, det er så vildt. Jeg glaeder mig sådan, siger Birthe, der efter aftale med orkestret derefter holder en pause til maj, inden den nye festival-saeson så indtages.
– For ti år siden, da du blev 60, sagde du, at du ikke kunne forestille dig selv stå og synge som 70-årig?
– Det havde jeg heller ikke troet. Jeg fik min blodprop som 57-årig, og jeg tvivlede på, at jeg ville nå at blive 60. Det gjorde jeg så, men jeg kunne slet ikke forestille mig at blive 70. Så jeg taenkte, jeg hellere måtte få min rate-pension udbetalt som 60-årig, ellers ville jeg sgu ikke nok ikke nå at få det hele udbetalt. Den udløber så nu, så fremover må jeg til at klare mig for folkepensionen.
– Ahhh, naeppe?
– Jeg er ikke milliardaer, men jeg har selvfølgelig nok til at kunne leve et anstaendigt liv, hvis jeg en dag stopper. Et eneste krav er, at jeg fortsat skal kunne synge rent. Som Holger Juul Hansens bog hedder: ’Det må aldrig blive sølle’. Men jeg tror, jeg er selvkritisk nok til selv at kunne høre det, hvis det er på tide at stoppe.
– Mange undrer sig over, at en flot dame som dig aldrig er blevet gift og fået børn?
– Det er jo ikke, fordi jeg ikke har haft kaerester, det gider jeg ikke rigtigt at snakke om laengere.
– Har du aldrig savnet at få børn?
– Ikke rigtigt. Måske da jeg arbejdede på børnehjemmet i Thailand under min etårige orlov for nogle år tilbage. Det rørte da ved noget. Men jeg har hele tiden haft travlt med det, jeg syntes var sjovt – karrieren. Så jeg har altid udskudt det, og så blev det bare ikke til noget.
– Men jeg har haft et godt liv, og der er ingen, der skal tvivle på, at det har vaeret godt – og også kaerligt.
Jeg fik min blodprop som 57-årig, og jeg tvivlede på, at jeg ville nå at blive 60