Meditation kan hjaelpe alle
Ideen om, at meditation er noget hippie-pjat, traenger til et godt, gammeldags spark i røven. Forskningen og resultaterne taler sit tydelige sprog
Meditation har vaeret praktiseret i årtusinder, men aldrig før har det vaeret så nødvendigt som nu. I en tid, hvor den moderne livsstil konstant forfører os og dirigerer vores opmaerksomhed udad frem for indad, er meditation et glimrende redskab til at hugge bremserne i, så vi kan få ro på tankemylderet, der ellers brager derudad. Medmindre vi gør en indsats, bliver vores bevidsthed automatisk draget af ting omkring os og vaek fra os selv. Både arbejde, familie, venner, medier og underholdning vil hele tiden have vores opmaerksomhed, og vi lever et liv med mere fokus på, hvad der foregår omkring os, end hvad der foregår inde i os.
Uanset om vi vil det eller ej, har vi et indre liv, som de fleste af os ikke forstår os saerligt godt på. Ubevidstheden, undertrykkelsen eller den manglende forståelse for livet indeni skaber et indre kaos, og det kan resultere i pludselige sammenbrud, der rammer som lynnedslag og sender folk ud i tunge depressioner, stresslidelser eller angst. HELDIGVIS KRAEVER
det hverken penge eller høje uddannelser at blive klogere på sit indre liv. Meditation er en teknik, som har vaeret brugt af utallige mennesker gennem tiden, netop med henblik på at udforske det indre univers. Meditation kan gøres på mange måder, f.eks. ved at gentage et mantra eller ved at fiksere opmaerksomheden på vejrtraekningen eller navlen. Så simpelt kan ens fokus rettes fra eksterne begivenheder til interne.
Idéen om, at meditation er noget hippie-pjat, traenger til et godt, gammeldags spark i røven. Forskningen og resultaterne taler sit tydelige sprog. Meditation kan hjaelpe alle – lige fra brandmanden og paedagogen til direktøren og den arbejdsløse. En lang raekke studier har fundet positive effekter af meditation, der kan afhjaelpe alt lige fra psykiske lidelser som depression og angst til stress og hjerte-kar-sygdomme.
SELV PÅ KANTER,
som man ikke umiddelbart forbinder med meditation, kan det have en forbavsende positiv indflydelse. Eksempelvis er USA plaget af kriminalitet og har op mod syv gange så mange indsatte i faengslerne som vesteuropaeiske lande. De årlige omkostningerne er i milliardklassen, og derfor søges der med lys og lygte efter initiativer, som kan rette op på den dårlige og dyre tendens. En af de største udfordringer er at få tidligere fanger tilbage på sporet, så de ikke ryger tilbage i faengsel.
Med meditations velkendte psykologiske effekter og evne til at skabe ro og klarhed – og dermed også saenke aggressivitet og impulsivitet – besluttede en gruppe forskere fra Maharishi University of Management i Iowa at teste indflydelsen af meditation på indsatte i det topbeskyttede faengsel Massachusetts Correctional Institute i byen Walpole. Faengslet huser nogle af landets farligste og mest voldelige kriminelle. Forskerne var isaer interesserede i at se, om fangers tilbagefald til gamle kriminelle mønstre efter løsladelse kunne reduceres.
STUDIET VAREDE
i mange år. I den første tid blev en gruppe fanger undervist i meditation i en periode på 20 måneder, hvorefter de fortsat praktiserede dagligt. Forskerne noterede, at fangerne, som mediterede, udviste signifikant mindre angst, depression, neurotisk psykopati og impulsivitet end dem, som ikke mediterede. Senere i forløbet blev løsladte fanger – både dem, som mediterede og en kontrolgruppe, som ikke gjorde – fulgt i en periode på fem år efter løsladelse. I alt 286 indsatte deltog i undersøgelsen.
Blandt dem, som havde praktiseret meditation, endte 32 procent igen i faengsel for et ophold på 30 dage eller mere, mens 48 procent af dem, som ikke havde laert meditation, røg tilbage. Det er en forskel på hele 33 procent, hvilket er en ganske markant forskel på de to grupper.
Resultatet bør ikke komme som nogen overraskelse, da vi ved, at meditation reducerer psykiske ubalancer, som oftest ligger til grund for kriminel adfaerd og i stedet saetter gang i interne processer, der stimulerer selvudvikling og psykologisk modning. Også herhjemme er yoga og meditation blevet et fast tilbud til indsatte i flere faengsler, og også her ser resultaterne godt ud.
FLERE SKOLER ER
også begyndt at indføre daglig meditation. Også de har fået formidable resultater. Stilhed er ikke noget, der falder naturligt i skoleklasser med unge elever. Men med meditation som en del af dagligdagen er det blevet betydeligt lettere at vaere skolelaerer. I USA har The Center for Wellness and Achievement in Education lavet programmet ’Quiet Ti-
Meditation kan hjaelpe alle – lige fra brandmanden og paedagogen til direktøren og den arbejdsløse
me’, som ved hjaelp af meditationspraksis straeber mod at reducere stress og øge sund udvikling blandt elever og laerere i flere af landets skoler.
En af skolerne er Visitacion Valley i San Francisco, som har bragt meditation ind i klassevaerelserne, hvor elever fra sjette klasse og opefter mediterer i et kvarter to gange om dagen. SKOLEN LIGGER
i et af de fattigste områder i byen, hvor vold er relativt udbredt, hvilket praeger eleverne. Mange elever var støjende og aggressive, hvilket ofte resulterede i suspenderinger. Men efter ’Quiet Time’ blev introduceret, er antallet af suspenderinger faldet med naesten 80 procent, undervisningsdeltagelsen er steget, og laererne har bemaerket en klar forbedring i elevernes engagement og praestationer. Overordnet set har programmets udbredelse resulteret i flere børn med højere selvvaerd, større emotionel intelligens, højere karaktergennemsnit, mindre angst og stress samt faerre stressede og udbraendte laerere. Programmets effektivitet cementerer, hvad flere undersøgelser allerede har vist, og at meditation øger klarhed og koncentrationsevner er ikke spekulation eller ønsketaenkning, men et faktum. OG DET GAELDER
for os alle sammen. Undskyldninger som at vi ikke har tid til at meditere i en travl hverdag, holder ikke. Tiden, vi bruger på at kigge indad i meditation, skaerper os, så vi er bedre i stand til at få det bedste ud af dagen. Meditationspraksis bringer noget helt og aldeles essentielt tilbage til tilvaerelsen – nemlig os selv. Det giver et pusterum og ro, så vi ikke bliver opslugt af det vaeld af følelser og tanker, som verden omkring os stimulerer. Tanker og følelser, som er lunefulde og omskiftelige og langt hen ad vejen bare er produkter af det, vi udsaetter os selv for. Med meditation traener vi os selv til at vaere i kontakt med det uomskiftelige i os selv, og det giver en ro og et holdepunkt, der gør os bedre i stand til at håndtere alt, hvad livet måtte bringe.