Nej, det er ikke småligt fnidder
Den politiske debat om håndtryk skriver sig ind i raekken af flere vaerdiog kulturdebatter, som vi har haft på det seneste.
Disse debatter når ofte helt ud i danskernes stuer, hvilket vidner om et stort engagement i, hvordan vi vaerner om danske traditioner, skikke og i det hele taget det, der betyder noget for os danskere.
Og ja, det betyder noget, hvordan vi møder og hilser på hinanden. Naturligvis.
Derfor mener jeg, at chefredaktør Poul Madsen rammer helt ved siden af, når han kalder burka- og håndtryksdebatterne for ’småligt fnidder’.
Nuvel, jeg vil også gerne bruge mere tid på at diskutere, hvorfor Danmark bør indføre et asylstop og sende flere tilbage til deres hjemlande.
Heldigvis kan vi se, at siden 2015 er antallet af opholdstilladelser faldet år for år, når man sammenligner med tidligere år.
Det er det vigtigste, når det handler om at bevare det Danmark, vi kender.
Men det gør ikke vaerdidebatterne mindre relevante.
For de er et udtryk for en større problemstilling, hvor vores kultur, omgangsformer og skikke med tiden er begyndt at smuldre mellem haenderne på os, da de langsomt er blevet hyldet ind i misforståede hensyn til andre kulturer.
Derfor skal vi fremhaeve de ting, der binder danskerne sammen som et folk og vaerne om de rettigheder, vi har kaempet for at opnå. For tror man, at et håndtryk kun handler om en fysisk berøring, har man ikke forstået symbolikken bag.
Det handler derimod om respekt, og i dette tilfaelde handler det også om, at vi betragter maend og kvinder som vaerende lige meget vaerd.
Det er alt andet end ’småligt fnidder’, Poul Madsen.
Jeg mener i øvrigt, det er helt naturligt, at man, i respekt for Danmark, raekker hånden frem og hilser ordentligt den ene gang, man deltager i en ceremoni for at blive dansk statsborger. Hvor svaert kan det vaere? Martin Henriksen, MF Udlaendingeordfører (DF)