I Island kører en frygtløs skare af fartdjaevle om kap over bjergsider og op over klipper.
’BANGE. HVAD ER DET?’
Søjler af jord, sten og mudder rejser sig bag baghjulene, mens bilen skyder frem over det stenede landskab.
Jordvaeggen står med en 90 graders vinkel op foran bilen med tilnavnet 'Insane', der samtidig accelerer med alt, hvad dens 800 hestekraefter kan traekke.
I stadig højere fart naermer bilen sig vaeggen, som i et kapløb direkte mod den sikre død. Afstanden mellem bilen og klippen bliver mindre. Og mindre. En kollision synes nu uundgåelig. Men så griber daekkene fat ved begyndelsen af klippen, og i stedet for et altødelaeggende sammenstød fortsaetter bilen op ad klippevaeggen.
I et øjeblik slipper bilens fire hjul bjergsiden, og ’Insane’ flyver op over klippen, inden den lander på toppen. Publikum, der står samlet omkring på skråningerne, jubler.
Dette er torfaera – eller ’fare’ på dansk – en islandsk motorsport, hvor hjemmebyggede firehjulstraekkere kører om kap hen over de islandske bjergsider, op over klipper og hen over søer.
Den hjemmebyggede bil køres af 55-årige Svanur Örn Tómasson. Han har kørt torfaera i fem år, og selv om han har vaeret involveret i flere voldsomme styrt, har han ikke planer om at stoppe.
- Bange. Hvad betyder det?, spørger han og griner højlydt.
- Når hjelmen kommer på, forsvinder al normal fornuft. Min bils navn er 'Insane', og ja, jeg er en lille smule vanvittig.
Svanur Örn Tómasson var
Min bils navn er 'Insane', og ja, jeg er en lille smule vanvittig
i 2016 involveret i en af torfaera-sportens voldsomste styrt.
- Jeg kørte op ad bakke med enorm hastighed, men der var støv og skidt over det hele, så jeg kunne ikke se noget. Jeg rullede rundt, men trykkede stadig på speederen. Jeg fik for meget fart på, og så først graven, da jeg var for taet på. Da taenkte jeg: 'Åhh shit', husker torfaerakøreren.
Han var oppe på 50 km/t., da han efterfølgende kørte ud over en skraent på 18 meters højde.
- Mens jeg styrtede ned, blev jeg ved med at taenke: 'Holder denne skraent aldrig op', siger han.
Bilen smadrede mod jorden, og både bagakslen og bagenden af bilen blev revet af i styrtet.
- Jeg blev selv slået bevidstløs. Men på hospitalet blev der ikke fundet nogle hjerneskader, så jeg fik lidt morfin og vendte tilbage dagen efter og kørte igen, siger han.
Kun én gang indrømmer Svanur Örn Tómasson at have vaeret bange under et torfaera-kapløb.
- Det var sidste år. Jeg rullede rundt og lå med taget nede i vandet. Der var jeg bange for at drukne. Hvem ved, hvad der kunne vaere sket, hvis de ikke havde fået mig hurtigt nok ud, siger han.
60 års historie
Torfaera-sporten begyndte med officielle kapløb for 60 år siden, da den islandske kystvagt begyndte at samle penge ind til den fortsatte drift ved at afholde torfaeraarrangementer.
I dag konkurrerer 40 hjemmelavede biler ved de islandske mesterskaber, og kapløbene tiltraekker op til 6000 tilskuere – et stort antal for et land med en befolkning på 330.000.
En af dem, der har fulgt med i mange år, er ingeniøren Haraldúr Petersson. Blandt Torfaera-fans er han lidt af en legende, for i 1999 byggede han bilen 'Thor', som mange af de biler, der i dag kører i Island, er kopier af.
- Der er ingen regler for, hvordan bilerne skal sammensaettes i torfaera, så der er mange forskellige typer og design i sporten. Den eneste regel er, at de skal have fire hjul, siger Haraldúr Petersson.
Han forklarer, at tyngden på bilen skal vaere så lav som muligt, og så skal bilen have gode drejeevner, god fleksibilitet og ikke mindst en stor motor.
- Det sjove ved sporten er, at det er en sjov blanding af rally og drag racing. Du har brug for mange hestekraefter, men du har stadig brug for fleksibilitet. Det er en kaempe udfordring at skabe en bil, der er god til denne form for sport, siger Haraldúr Petersson.
Internationalt hit
Torfaera-sporten er også blevet et hit uden for de islandske kyster. Der bliver holdt torfaera-arrangementer i USA og flere skandinaviske lande.
En af de amerikanere, der elsker torfaera, er Andrew Blackwood. Han er gift med en islaending, men bor i staten Maryland i USA, hvor han arbejder som ambulancefører. Og så kører han torfaera, når han er i Island.
- Derhjemme lapper jeg folk sammen, når de laver åndsvage ting som dette her. Og nu står jeg selv og laver dem, siger han.
Det er nitten år siden, at han første gang så torfaera i fjernsynet, og det tog ham fjorten år at finde sporten. 2014 blev året, hvor han endelig sad bag rattet i en torfaera-bil.
- Mange i USA har set sporten på Youtube eller i fjernsynet, men ingen ved, hvor man skal opsøge den. Jeg har forsøgt at vaere en ambassadør for sporten i USA, siger han og fortsaetter:
- Sporten er så ren, og jeg er ydmyg over at få lov til at kører med i disse raes.
Torfaera-staevner har vaeret afholdt i den amerikanske delstat Tennessee siden 2016.
Forbandet lort!
Tilbage på klippeskraenten falder 'Insane' bagover i en sky af flyvende sten og mudder.
Forhjulene rammer noget tungt midt i saltomortalen, og bilen kan ikke laengere selv køre vaek fra banen. Den nødstedte firehjulstraekker må i stedet have hjaelp af en stor gravko, der holder klar. Svanur Örn Tómasson er rasende.
- Forbandet lort, råber han på sit islandske modersmål.
Styretøjet er gået i stykker, så det er umuligt at styre bilen. Den må derfor udgå af dagens arrangement.
- Jeg er pisse sur. Vi bliver nødt til at tage hjem og ordne bilen, før den kan køre igen, siger Svanur Örn Tómasson og fortsaetter:
- Styrtet var som i slowmotion, men jeg kom ikke selv galt af sted. Heldigvis var det vaerst for bilen.