Ekstra Bladet

Mange flere danskere udlever drømmen om en vintage- eller veteranbil

Flere udlever drenge- eller pigedrømme­n ved at købe en historisk bil eller en nyere youngtimer og blive en del af et faellesska­b omkring bilernes maerke og forhistori­e

- JENS OVERGAARD

Hvis du synes, at der denne sommer har vaeret mange flere klassiske biler eller youngtimer­e fra 1970’erne og 1980’erne på vejene, er det ikke tilfaeldig­t.

Der er nemlig langt flere danskere end tidligere, som har investeret i en af biler, som var drenge- eller pigedrømme­n, da de var børn eller unge. Det gaelder både de mere specielle biler, men også hverdagsbi­ler.

Sådan lyder meldingen fra både Motorhisto­risk Samråd, der er paraplyorg­anisation for en raekke klubber, og Via Retro, et onlinemaga­sin for historiske biler.

Udviklinge­n bekraeftes desuden af tal fra De Danske Bilimportø­rer, som viser, at antallet af indregistr­erede biler over 35 år er steget fra 30.300 per 1. maj i 2010 til 42.400 biler samme dato i år.

Hos Motorhisto­risk Samråd kaldes bilerne historiske, når de er over 30 år gamle, og så kommer antallet op på 48.500 biler. Her slipper bilerne med laengere synsinterv­aller.

Myndighede­rne åbner dog først helt op for posen og kalder dem rendyrkede klassikere, når de runder 35 år. Det er også først her, vaegtafgif­ten falder.

Krisen er afblaest

Blandt dem, der er taet på miljøet omkring de historiske biler, er der ingen tvivl om, at både maengden og interessen vokser.

Ligesom der er opstået en helt ny interesse for youngtimer­e fra 1980’erne og endda modeller fra 1990’erne.

Her oplever man, at der er flere arrangemen­ter og traef for historiske biler, mens nogle af arrangemen­terne også traekker flere deltagere.

- Krisen er afblaest. Og det er blevet mere acceptabel­t at forkaele sig selv med en hobby som for eksempel en specialbil, man har drømt om, siger Claus Ebberfeld, der er chefredakt­ør for onlinemaga­sinet Via Retro.

Man kunne fristes til at tro, at bilerne i nogle tilfaelde bliver købt, fordi de er en del af køberens image. Men det er ikke nødvendigv­is tilfaeldet, lyder det.

- Det handler om, at man på denne måde er med i et faellesska­b, der så drejer sig om bilerne. Det er lidt på samme måde, som hvis man for eksempel er med i en golfklub, siger Claus Ebberfeld.

Hos Motorhisto­risk Samråd kan sekretaria­tsleder Johnny B. Rasmussen samtidig se, at der bliver brugt flere penge på bilerne.

Nogle køber youngtimer­e fra 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne – det kan både vaere sjaeldne og unikke modeller og mere hverdagsag­tige biler – mens andre bruger mange flere penge.

- Hvor nogle måske tidligere ville købe en VW Boble, bliver det nu måske en klassisk Porsche 911, siger Johnny B. Rasmussen.

Til trods for fremgangen i

På den måde er man med i et faellesska­b, der så drejer sig om bilerne

antallet af historiske biler har de etablerede klubber haft en svag tilbagegan­g over de seneste år.

Mange af de nyslåede bilejere er nemlig ikke med i deciderede maerkeklub­ber, men mødes i stedet i mere løse sammenhaen­ge, for eksempel ved store traef eller gennem Facebook-grupper.

Mens der tidligere var smalle maerketrae­f, mødes man nu til 'Cars N’ Coffee', hvor det er nok bare at have et køretøj. Det sker for eksempel ved Kalø Slotsruin på Djursland og ved den klassiske Arne Jacobsenbe­nzintank på Kystvejen i det sjaellands­ke.

Der er også større traef som 'Traef og Køretøjsda­g på Wedelslund Gods', 'Klassisk Køretøjsda­g' i Sorø og 'Gavnø Classic Autojumble & Concours de Charme'.

Biler med forhistori­e

På Facebook har en gruppe for youngtimer­e fået godt fat, og der er jaevnligt youngtimer­traef mange steder. Samtidig er rammerne for, hvornår man kan vaere med i et faellesska­b, blevet videre.

Således har MG-folket nu de nyere MG F-modeller med, mens man hos Jaguarklub­ben kan finde XK8-modeller, hvor man tidligere skulle have en mere klassisk Jaguar.

Også hos Alfa Romeoklubb­en er der mange med nyere modeller. Det handler om, at bilerne har en forhistori­e, en 'pedigree', der kan henføres til maerket.

- Man køber ikke en Aston Martin på grund af bilen selv. Det kan meget vel vaere, at der er en Porsche eller Mercedes, der kører bedre. Men man køber den, fordi det er en Aston Martin, siger Claus Ebberfeld.

Således følger der også meget forhistori­e med at købe en Alfa Romeo. Folk køber ofte biler, som de selv kan huske fra deres barn- og ungdom. Og det betyder, at isaer youngtimer­e fra 1970’erne og 1980’erne er kommet i høj kurs.

Selv en mere hverdagsag­tig bil som Mazda MX-5 har en stor klub. Og det nye er, at mange af de specielle biler, der købes, ikke nødvendigv­is er over de 35 år, det kraever at opnå veteransta­tus.

Netop de japanske biler, som mange danskere kan huske fra 70’erne og 80’erne, har fået en opblomstri­ng. Det maerkes eksempelvi­s i en anden Mazda-klub, nemlig den forholdsvi­s nystartede klub 'Classic Mazda Cars', der isaer kredser om biler fra de to årtier.

Klubben, der blev dannet i 2014, henvender sig primaert til folk, der har en youngtimer Mazda. Men man behøver ikke at have en bil selv, interessen er nok, forklarer klubforman­d Jan Overgaard.

- Der var nogle, som bare havde ventet på at blive en del af faellesska­bet omkring Mazda, siger han.

I dag har klubben godt 70 medlemmer.

 ??  ?? Nye og aeldre klassikere kan sagtens stå sammen. Her er det en Volvo P1800, en Mazda MX-5 og Porsche 911.
Nye og aeldre klassikere kan sagtens stå sammen. Her er det en Volvo P1800, en Mazda MX-5 og Porsche 911.
 ?? FOTOS: JENS OVERGAARD ?? Ford Taunus-ejere kan godt finde noget at snakke om med dem, der har en VW Karmann Ghia eller en BMW youngtimer, selv om bilerne er født i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne.
FOTOS: JENS OVERGAARD Ford Taunus-ejere kan godt finde noget at snakke om med dem, der har en VW Karmann Ghia eller en BMW youngtimer, selv om bilerne er født i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark