Michael Christiansens afgang er allerede bebudet, og hvem der bliver ny formand er helt uvist
Du giver jo tit garanti for det ene og andet, men vil du også give en garanti for, at Mette Frederiksen alligevel ikke går i regering med Morten Østergaard og hans radikale, og hun derved løber fra alt det, hun har sagt om den stramme udlaendingepolitik, for kan man overhovedet stole på politikerne?
Venlig hilsen John Siemling, København K
Kaere John
Mette Frederiksen gav ved sit pressemøde i Kolding selv denne garanti. Hun fastslog knivskarpt, at S ikke kommer til at levere den skriftlige indrømmelse, som R har forlangt. Og hun føjede til, at den stramme udlaendingepolitik skal fastholdes, og at S vil risikere sin trovaerdighed – ja, faktisk hele partiets fremtid – hvis de igen skifter holdning i udlaendingepolitikken.
Jeg tror hende. S vil ikke kunne løbe fra det hele, medmindre Mette Frederiksen vil blive ramt af en tordenkile med beskyldninger for løftebrud, og hun vil med garanti tabe et valg hurtigt derefter.
Så ja – jeg tror faktisk godt, vi kan stole på hende sag.
Venlig hilsen Hans i den Er det rigtigt, at Pernille Skipper er jurist, er hun ikke bare studerende, og er det også rigtigt, at hun er adelig?
Søs Hammer Nielsen, Humlebaek
Hej Søs
Pernille Skipper er cand.jur. med embedseksamen fra Københavns Universitet 2011. Og så vidt jeg ved, er hendes familienavn på mødrene side von Platen-Hallermund. Denne families stamtavle er hos den nordtyske adel (Pommern).
Venlig hilsen Hans Du, som har forstand på så meget politik og historie, kan måske forklare, hvorfor tyskerne ikke under krigen gennemførte en revision af graensen mellem Danmark og Tyskland. De kunne bare have slettet aftalen fra Genforeningen i 1920 og Danmark som var besat, kunne intet stille op. Hvorfor gjorde Hitler ikke det, ved du det?
Venlig hilsen Christian Davidsen,
Kolding
Kaere Christian
Svaret er, at Hitler var ret uinteresseret i det dansk-tyske graenseforhold. Han beskaeftigede sig med Tysklands graenser i forhold til Østrig, Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet og Polen, men det dansk-tyske graenseforhold anså nazistyret i Berlin for et ’uaktuelt’ tema. Det tyske mindretal i Danmark pressede Hitler for, at han skulle forlange graensen aendret, men toppen i Berlin bad deres slesvigholstenske partifaeller og det tyske mindretal i Nordslesvig om at stikke piben ind. I 1939 indgik Danmark og Hitler-Tyskland efter tysk pres en ikke-angrebspagt, og i denne blev graensedragningen fastholdt uaendret.
Efter besaettelsen af Danmark 9. april 1940 var tyskerne langt mere interesseret i et godt samarbejde med den danske regering plus rigelige leverancer af landbrugsvarer fra dansk landbrug end at ødelaegge forholdet på grund af graensen.
De danske nazister holdt i perioden også ret lav profil om graensen. De vidste, at den danske befolkning ville reagere ualmindelig negativt og skarpt på krav om at flytte graensen mod nord.
Hitler-Tyskland mente, de ville vinde krigen, og derefter ville Danmark indgå i et ’Storgermansk Rige’ under tysk ledelse, hvorved graensespørgsmålet blev uvaesentligt. Som bekendt kuldsejlede det projekt med Tysklands totale nederlag i 1945, og efter krigen var der trods hidsig debat i Danmark bred politisk enighed om, at Tysklands nederlag ikke skulle udnyttes til at fremtvinge en graenserevision på danske vilkår (bl.a. med Flensborg tilbage til Danmark). ’Graensen ligger fast’, var politikken. I 1955 indgik Vesttyskland og Danmark vigtige aftaler om graenselandet – de såkaldte Bonn- og Københavns-erklaeringer, som gav mindretallene på begge sider af graensen en raekke rettigheder. Denne kloge linje har vaeret en vaesentlig årsag til, det dansk-tyske forhold i graenselandet gennem mange år har vaeret forbilledligt.
Venlig hilsen Hans
Jeg tror hende. S vil ikke kunne løbe fra det hele