I New York

arkitekter og kunstnere i New York

‘med på holdet’ så at sige.

Kaj Schmidts tid i New York handlede ud over arbejdet i det danske design-sshowroom om én ting. At have det sjovt. i 60’erne var

lige nede på mit hjørne, der hvor jeg boede på Third Avenue. Jeg ved ikke, om du kan forestille dig festerne på sådan en i 60’erne? fortaeller han.

– Kan du prøve at beskrive turene på homobar 60’ernes New York?

– Jamen, det var en fest. Jeg kan desvaerre –på grund af min epilepsi og min hjerneblødning – ikke huske alle navnene på folk, men jeg fik en helt masse i gode venner der, og flere år på stedet, siger han.

– I starten blev der taget entré, men efterhånden som jeg laerte dørmanden at kende, blev det gratis at komme ind for mig, griner Kaj og konkluderer:

– Det var fandenbankemig tider. i traek holdt jeg fødselsdag

af sine sidste år i New York kaereste med en mørk fyr ved navn Joshua. Han døde sidenhen af aids – en grum skaebne, som flere af Kajs bekendte gennem tiden har lidt. Selv har Kaj aldrig vaeret ramt af sygdommen, som gennem en stor del af hans voksenliv spøgte i kulissen.

– Jeg har vaeret heldig. Og jeg har ellers ikke ligget på den lade side.

Kaj Schmidt kan fra sit nye domicil på Nørrebro i København se tilbage på et langt og begivenhedsrigt liv som bøsse.