Den dag, de ikke snakker om mig, er jeg bare kedelig
vordan var Priden? Jeg var desvaerre for dårlig til at gå med. Spørgsmålet kommer fra 71-årige Hans Peder Schmidt, som står med haenderne i lommerne ude i vaeksthuset i haven et par dage efter kulminationen på Pride Week. Han bor på Slottet på Nørrebro. Hans Peder er homoseksuel og har vaeret det hele sit liv. Og selvom han er forholdsvis frisk og god på benene, så er det ikke altid, at humøret lige passer til Pride-ugens mange arrangementer.
i den lille by Tim i Vestjylland og fortaeller, at han altid har vidst, at han var bøsse. Dog har han aldrig oplevet diskrimination eller skaeldsord i løbet af sin opvaekst.
– Jeg tror, at jeg har vaeret utrolig heldig med mine foraeldre. De har altid fortalt mig, at uanset hvem jeg var, eller hvad jeg foretog mig, så var det vigtigste bare, at jeg var mig selv, fortaeller han.
Hvis studiekammeraterne eller andre i hjembyen snakkede om Hans Peder, fik han at vide hjemmefra, at det altid var noget, at de gad snakke om ham:
– Min far sagde; Den dag, de ikke taler om dig mere, Hans Peder, så er du blevet kedelig.
– Taenker du over, at du tilhører en generation, der har banet vejen for, at vi nu kan arrangere Pride og gå gennem gaderne med regnbuefanen?
— Ikke hver dag, men det er da klart, at der er sket meget siden dengang, jeg sprang ud. Det er en helt anden stemning, man bliver mødt af, når man fortaeller, at man er homoseksuel i dag.
har Hans Peder Schmidt taenkt, siden han var helt ung, at han burde vaere rejst til New York, fordi mentaliteten og tankegangen derovre bare passede bedre til ham. Turen til Amerika blev aldrig til noget, men gennem sit arbejde hos SAS har han rejst utroligt meget i løbet af lange perioder af sit liv.
På trods af deres enslydende efternavne er Kaj og Hans Peder ikke i familie. Faktisk har de end ikke mødt hinanden endnu, da Kaj først lige er flyttet ind på Plejehjemmet Slottet. Men mon ikke de to herrer snart får lejlighed til at snakke med hinanden til den ugentlige regnbuestund.