HER KAN DE HØRE BØNNEKALDET
KOMMUNAL TILLADELSE: Moské i Karlskrona har fået lov til at kalde til bøn fra minareten midt i beboelsesområde
Når 75-årige Bertil Stålhuvud tager sig en smøg på altanen på første sal i Kungsmarken, Karlskrona, kan han se toppen af minareten.
Og en gang om ugen, når han nyder sin frokost-cigaret, kan han høre den lokale imam kalde til fredagsbøn.
– Det tager kun to-tre minutter. Men vi kan ganske tydeligt høre bønnekaldet her i lejligheden. De saetter en højttaler op i minareten, og så kan hele området høre det, siger Bertil Stålhuvud, da Ekstra Bladet besøger ham.
Kun få får lov
Som en af ganske få moskéer i Nordeuropa har Karlskrona-moskéen for få måneder siden fået kommunal tilladelse til at kalde til fredagsbøn.
Tilladelsen kommer med en raekke strenge betingelser – lydstyrken må maksimalt ramme 85 decibel – og kun den ene gang om ugen i en prøveperiode på et år. Overskrides betingelserne, kan tilladelsen inddrages omgående.
Alligevel har den opsigtsvaekkende tilladelse vakt røre i Karlskrona.
– Det er forrykt, at de kan få tilladelse til det. Jeg har politianmeldt det, og jeg vil arbejde på, at deres tilladelse bliver inddraget. Det er ikke rart at taenke på, at der lyder islamiske bønner udover Karlskrona, siger Christopher Larsson, kommunalpolitiker for Sverigedemokraterna i Karlskrona.
– Men det er bare en højttaler i et tårn. Hvorfor er det vaerre end en kirkeklokke, der ringer flere gange om dagen?
– Det passer slet ikke ind i Sverige. Og det skal stoppes. I det hele taget forstår jeg ikke, at de kan få tilladelse til det, lyder det fra Christopher Larsson.
Svenskere i mindretal
I Kungsmarken er størstedelen af indbyggerne af ikkesvensk herkomst.
I Bertil Stålhuvuds opgang er det således kun Bertil selv og kaeresten Margit – samt herren på øverste etage – der er etnisk svenske.
I opgangen til venstre har alle beboerne ikke-svenskklingende navne.
– Det rører ikke mig personligt, at de kalder til bøn fra minareten.
Jeg synes bare, det er ... hvad skal jeg kalde det ... pittoresk, siger Bertil Stålhuvud med et smil.
– Vi er et blandet område med mange nationaliteter, og det er helt fint, siger Bertil Stålhuvud og gengiver en klassisk tolerant holdning, der fortsat findes blandt svenskere på begge sider af den politiske midte.
Alligevel er flere og flere skeptiske over de vilkår, som saerligt det muslimske mindretal i Sverige har.
Med en opbakning i et gennemsnit af meningsmålingerne frem mod valget på søndag på ca. 20 procent, står det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna til at storme frem fra de 13 procent, de fik sidst.
I flere målinger har partiet endda indtaget rollen som Riksdagens største.
Det passer slet ikke ind i Sverige
Det rører ikke mig personligt, at de kalder til bøn fra minareten