Pilen peger nedad
– Det vil vaere fair at sige, at pilen peger nedad.
Det er det laengste, Jesper Rangvid, professor ved CBS og formand for den arbejdsgruppe, der arbejder med nye modeller for pensionsprognoserne, vil gå, før de nye beregninger er klar til november.
– Udfordringen er jo, at de finansielle markeder har aendret sig. F.eks. er renten jo i dag meget, meget lav. Derfor har der også vaeret et pres på branchen for, at der blev mere åbenhed og mere realistiske prognoseforudsaetninger. Isaer når man kigger fremad, vil man nok sige, at de gamle forudsaetninger nok er til den høje ende.
Revideres hvert år
Hidtil har man kørt med de samme afkastforudsaetninger år efter år. Fremover skal de revideres hvert eneste år.
– Tanken er nu, at de skal vaere mere praecise. Derfor skal de også opdateres en gang om året, siger Jesper Rangvid.
Med det nye system bliver der opereret med to tidshorisonter. Derfor bliver der hvert år lavet to saet afkastforudsaetninger: Én for de første ti år og én for tiden derefter.
Det vigtige er, at der nu hvert år bliver taget stilling til, om der skal ske noget
– Jeg forventer ikke de store udsving på lang sigt. Men det vigtige er, at der nu hvert år bliver taget stilling til, om der skal ske noget, sådan at prognoserne faktisk vil rykke sig en smule fra år til år.
Flere tal
Nyt bliver det også, at du ikke bare får ét tal at forholde dig til. Du vil i stedet få et bud på det sandsynlige interval, som pensionen vil ligge inden for.
– Hvis det går godt, vil du få lidt mere. Og hvis det går dårligt – f.eks. i form af flere finanskriser – så må du forvente, at din pension bliver noget lavere.
– Så kan den enkelte sidde og gøre op med sig selv og sige: Har jeg det o.k. med, at det kan ende helt dernede. Hvis ikke, så må jeg jo reagere på den ene eller anden måde, siger Jesper Rangvid.