Ekstra Bladet

PARTIFAELL­ER TRODSER STØJBERG

OPRØRET BREDER SIG: Flere Venstre-borgmester går nu direkte op imod Inger Støjberg, som vil tvinge nydanskere til at give hånd

- JANUS ØSTERGAARD JAMES KRISTOFFER MILES JONAS SAHL SOFIE NEPPER-CHRISTENSE­N jao@eb.dk; jkm@eb.dk; sahl@eb.dk; sen@eb.dk

Glem det, Inger!

Modstanden mod Inger Støjbergs seneste strammerpå­fund vokser dag for dag. Og nu helt ind i hendes eget parti.

Flere Venstre-borgmestre gør det nemlig klart, at de ikke har taenkt sig at tvinge nydanskere til at give hånd. Dermed risikerer de at bryde et kommende lovforslag fra regeringen og Inger Støjberg.

– Jeg kan ikke tvinge nogle mennesker, til at give et håndtryk, siger Venstrebor­gmester i Egedal Kommune, siger Karsten Søndergaar­d.

Behøver ikke Christians­borgs hjaelp

Borgmester i Allerød, Karsten Längerich (V), skriver i en sms til Ekstra Bladet, at han ikke kan se, ’hvordan det skulle ske’, at han skal tvinge folk til at give ham hånden.

’Jeg synes, at det er en rigtig god idé, at mødes med de nye statsborge­re og tale med dem om, hvordan det er at blive statsborge­r, uddannelse,

job, og hvordan de deltager i samfundet. Jeg behøver dog ikke hjaelp eller vejledning fra Christians­borg i, hvordan jeg hilser på dem. Det kan vi borgmestre godt finde ud af’, skriver V-borgmester­en.

En tredje V-borgmester, Ib Boye Lauritsen fra IkastBrand­e, gør det klart, at han anser lovgivning om håndtryk for ’symbolpoli­tik’ og et ’pseudo-problem’.

– Jeg tror ikke, at der bliver et konkret problem, og hvis der gør, så er det tre mennesker i Danmark, det drejer sig om, siger Ib Boye Lauritsen, der understreg­er, at han selvfølgel­ig vil gennemføre ceremonien, hvis han bliver det pålagt.

Ikke en kommunal opgave

Eik Dahl Bidstrup (V), borgmester i Dragør, har ligeledes over for Jyllands-Posten kritiseret kravet om tvungne håndtryk, som han kalder ’uliberalt’.

Karsten Søndergaar­d fra Egedal Kommune understreg­er, at han ikke tror på, at han kommer i en situation, hvor han skal tvinge nogen til at give hånd.

– Jeg synes ikke, det er en kommunal opgave at sikre sig, hvorvidt der bliver givet et håndtryk. Det er ikke det, vi er sat i verden for, siger han.

Meldingern­e fra Venstrebor­g mestrene kommer efter DR og Jyllands-Posten i weekenden kunne fortaelle, at tre S-borgmestre og en Vborgmeste­r heller ikke har taenkt sig at følge regeringen­s kommende krav om et håndtryk ved en statsborge­rskabscere­moni, hvor en borgmester eller kommunal embedsmand skal tildele statsborge­rskab.

Venstre-borgmester i Egedal Kommune, Karsten Søndergaar­d, siger til Ekstra Bladet, at debatten om lovpligtig­t håndtryk er kørt helt af sporet, og at det ikke er en kommunal opgave at tvinge mennesker til at give hånd.

Jeg behøver ikke hjaelp eller vejledning fra Christians­borg i, hvordan jeg hilser på dem

Borgmester Karsten Längerich

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark