JEG TILGIVER HENDE ALDRIG
Amina havde aldrig troet, at hun skulle se sin søster på den måde.
Flankeret af to politifolk ankom hun raslende i laenker, der via et bredt mavebaelte var fastspaendt til hendes haender og fødder.
Et grotesk syn, der afspejlede sagens alvor. Lisa Borch var kun 15 år, da hun slog deres mor ihjel.
– Det tilgiver jeg hende aldrig. Tvaertimod har jeg udviklet et had til hende. Men jeg er også bange for hende. Jeg frygter virkelig den dag, hun skal prøveløslades, siger Amina om sin enaeggede tvillingesøster.
Truede stedfar
Det er laenge siden, Amina sidst har set sin søster, der begik drabet en efterårsdag i 2014. Men i slutningen af august mødtes de igen. Atter var Lisa fulgt af to betjente på vej til anklagebaenken.
Denne gang ved Vestre Landsret i Viborg, hvor den nu 19-årige Lisa var tiltalt i endnu en alarmerende sag.
Jeg er også bange for hende. Jeg frygter virkelig den dag, hun skal prøveløslades
Nu drejede det sig om trusler mod stedfaren Jens. Amina var indkaldt som vidne, fordi hun hørte truslerne under et besøg hos sin søster på den sikrede institution Kompasset i Brønderslev. Dengang var Lisa varetaegtsfaengslet for drabet på moderen og ventede på sin dom.
Taet familieliv
– Hun var vred på Jens over det, han havde sagt om hende. Hun sagde, at hun ville besøge ham med en kniv. Hun sagde, at hun ville se ham graede. Det var jeg nødt til at anmelde, fortalte Amina i retten.
Amina bor i dag i en lejlighed i Aalborg, hvor Ekstra Bladet besøger hende. Det er første gang, hun fortaeller sin historie offentligt.
Det startede med et godt barneliv rundet af den nordjyske natur og taette familie i et lille hus ved Frederikshavn. I dag bor hun alene. Det har hun gjort, siden hun var 16 år.
Som en film
Alt forandrede sig nemlig den oktoberdag i 2014, hvor Lisa og hendes irakiske kaereste, 28-årige Bakhtiar Mohammed Abdullah, draebte Aminas og Lisas mor med 19 knivstik.
Tragedien var en realitet. Amina havde mistet sin mor, som hun elskede så højt. Men hun havde også mistet sin søster, som i løbet af blot fire måneder op til drabet var blevet en person, hun ikke laengere kendte.
– Jeg forstår det stadigvaek ikke. Det er, som om mit liv før de 15 år er en film fra en anden verden. Dengang vi var en familie. Dengang vi hyggede os sammen. Jeg var altid sammen med min søster. Vi havde godt nok et vaerelse hver, men vi legede i det ene og sov sammen i det andet, fortaeller Amina.
Efter drabet så hun sin søster på Kompasset, hvor Lisa var varetaegtsfaengslet. Det var, før hun blev idømt ni års faengsel. Nogle gange ankom Amina med en sagsbehandler fra kommunen. Andre gange med sin far. Ofte ringede de sammen.
– Men vi snakkede aldrig om drabet. Jeg ville ikke tage det op. Og Lisa sagde aldrig noget om det. Hun virkede ikke ked af det. Hun viste aldrig anger. Hun var meget kold, fortaeller Amina. Vi var lykkelige
Hun finder nogle af sine billeder frem fra deres barndom. De ligger i en lille kasse med smykker, hun har arvet fra sin mor, Tine.
På et af billederne er Tine på vej ud i naturen med sine tvillinger og deres storebror, Alexander. Børnene er helt små. Det var, før deres mor blev skilt fra deres far. Siden de var fire år, har de boet i huset i Kvissel sammen med deres mor og stedfar, Jens.
– Jens har altid vaeret der