Dødens menneskejaegere: Knuser skeletter for at opspore draebte
Mark Desires arbejde temmelig ufølsomt og
Men souschefen i dna-afdelingen under New Yorks Medical Examiner's Office har alligevel erfaret, at det er umuligt at lukke følelserne ude, når dna-teknikerne med måneders eller års mellemrum lykkes med at identificere nok et dødsoffer i terroranslaget 11. september 2001.
Kompliceret proces
er klinisk. – Jeg er traenet til at vaere neutral, men i den her efterforskning er det en anden sag. Det er følelsesladet, når man møder de dødes familier og får kram og tak. Det giver energi til at forbedre processen, siger Mark Desire til New York Times.
Det lykkes stadigvaek. Med udgangspunkt i tusinder af knogle-rester og indsamlet dna-materiale fra de draebte og deres pårørende har Desire og co. mange år efter katastrofen haft held til at identificere nye ofre. Det skete sidste år og nu igen i 2018.
Men processen er voldsomt kompliceret, selv om forbedrede test-metoder kommer specialisterne i møde. Det helt nye er, at en teknologi med ultralyds-kuglelejer gør det muligt at pulverisere knoglerne, så støvet bliver finere.
Det øger mulighederne for at udtraekke brugbar dna af knogler, som i forvejen er staerkt beskadigede af braendstof, høj varme, bakterier og vand under og efter de fatale terroranslag.
Bliver aldrig faerdige
Det er følelsesladet, når man møder de dødes familier og får kram og tak
Samtidig har laboratoriet over årene samlet en databank med mere end 17.000 dna-spor fra tandbørster, barberknive, vatpinde, hårbørster og andre ejendele.
Den største udfordring er, at 7000 af de 22.000 bevarede knogler og andre lig-dele fra angrebene stadigvaek er uidentificerede.
– Vi bliver aldrig helt faerdige med hele projektet. Der er omkring 100 dødsofre, som vi ikke har dna-materiale fra, og dem vil vi aldrig kunne identificere, siger Mark Desire.