Flere skal kunne blive praester

Det bør vaere muligt for andre akademikere at kunne søge om at blive ansat som praester, hvis de gennemfører en saerlig teologisk overbyggende uddannelse.

Det anbefaler det såkaldte Praestemangeludvalg, der har fremlagt et lovforslag for at imødekomme en mulig fremtidig mangel på praester.

Efteruddannelsen skal vaere mellem to og tre år lang og fungere som en overbygning til en person, der i forvejen har en kandidatgrad. Jeg har ellers vaeret ganske godt underholdt af syvende saeson af ’Klovn’, selv om konceptet bestemt ikke er praeget af den store fornyelse for nu at sige det diplomatisk. Men sidste uges afsnit var nok det hidtidige lavpunkt i samtlige saesoner. Det var ganske enkelt elendigt.

Det betyder jo så også, at det naesten kun kan gå fremad her i femte afsnit. Og det gør det da også. Med meget små skridt. Men der var da enkelte scener, hvor man trak en smule på smilebåndet. I denne tynde sammenhaeng har en smule også ret.

Synd og skam

Visse af optrinnene havde muligvis virket sjovere, hvis de havde fundet sted i tidligere saesoner, eksempelvis den forkerte begravelse eller jagten på proptraekkeren, hvor traetheden og matheden – eller er det mageligheden? – ikke havde virket så påfaldende. Der køres i den grad i ring med automatpiloten slået til og blikket stift rettet mod bundlinjen.

Synd og skam, for da ’Klovn’ var bedst, var det jo noget af de sjoveste og mest graenseoverskridende danske tv nogensinde.

Efter den skuffende ’Klovn: The Movie’ var jeg egentlig ganske overrasket over, hvor veloplagt saeson syv kom fra start, men det virker unaegtelig som om, man har svaert ved at holde kadencen.

Vissen mokke

Joken med, at Casper nu er sammen med Aqua-Lene, er jo kun sjov første gang, og den stakkel Lene Nystrøm har ikke rigtig fået andet at spille med. Men den smule, vi har set til hende, kunne godt tyde på, at det skal vi vist bare vaere taknemmelige over.

At man skruer op for Caspers ucharmerende og snobbede sider samt fjerner ethvert af hans eventuelle forsonende elementer, bliver det altså heller ikke morsommere eller skarpere af. Ej heller af, at man reducerer Mia til en vissen mokke.

Man skal med andre ord efterhånden vaere en meget tålmodig sjael for stadig at haenge på. Eller finde en saer fascination i at se nogle mennesker saette alt det, de har skabt, over styr i en tilsyneladende fuldstaendig mangel på selvkritik.

Der køres i den grad i ring med automatpiloten slået til og blikket stift rettet mod bundlinjen