DE SELVGODE ADVOKATER
Advokatsamfundet ALLEREDE NU KALDER til ’et brag af en fest’ i Operaen 24. maj naeste år. De kan naesten ikke vente. Advokaterne vil fejre 100 års dagen for stiftelsen af Advokatsamfundet – et navn, der emmer af frimureragtige manerer.
Der bliver ikke plads til dem alle sammen i operaen, for antallet af advokater er svulmet til 6500 – altså én for hver 1000 danskere. Jeg har truffet en del af dem i mine 22 år som ansvarshavende chefredaktør af Ekstra Bladet. Det er som regel muntre folk, der elsker deres metier, herunder at høre sig selv tale i og uden for retten, mens de glaeder sig til det naeste salaer.
forsyner standen RETSPLEJELOVEN med en raekke privilegier, som er vaerd at diskutere netop nu, hvor justitsminister Søren Pape Poulsen står for at foreslå lovaendringer om kontrollen med advokater. Det er nemlig et folkefaerd, der er tunge grunde til at holde øje med, for der er ikke laenge mellem, at grådige sagførere forgriber sig på klienternes penge. Og hvem skal sørge for, at det ikke sker? Dét skal Advokatnaevnets 21 medlemmer, hvoraf otte er – advokater.
med advokatfirmaet DEN UHYRLIGE SKANDALE Johan Schlüter, der fik over 100 mio. kr. til at forsvinde, bør lede til aendringer i kontrolsystemet. Året inden sammenbruddet havde Advokatrådet tilset Schlüters forretning – uden at opdage det enorme kasse bedrøveri, som i juni i år medførte faengselsdomme til tre advokater. Ikke desto mindre skriver Advokatrådets formand, Peter Fogh, på hjemmesiden, at tilsynet fungerede helt efter bogen!
Johan Schlüter fik fire års faengsel – betinget, fordi han er 74. Susanne Fryland fem et halvt år og Lars Halgreen ni måneder. Dommene er anket. Schlüter og Fryland er faerdige som advokater. Halgreen kan svirpe tilbage i branchen om to år til nye eventyr.
over for DEN PINLIGE BLINDHED kollegers forbrydelser kendes ikke i samme omfang i andre brancher. Men advokater ophøjes allerede i retsplejeloven til overmennesker, der f.eks. kan skrive under til vitterlighed alene, hvor der ellers kraeves to underskrifter.
Ifølge retsplejeloven skal advokaten ’udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger’. Allerede i bestemmelsens naeste saetning lyder det: ’Advokaten må ikke kraeve højere betaling for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt.’
Lovgiverne har haft blik for advokatstandens bjaergsomhed.
imponerende, DET ER DA OGSÅ hvad der slaebes hjem af salaerer. Danmarks dygtigste konkursadvokat, Boris Frederiksen, der er formand for firmaet Kammeradvokaten, har foreløbig sammen med sin medkurator Jørgen Holst haevet 96 mio. kr. i salaer for 40.000 timers arbejde med at udrede Amagerbankens konkurs. Kammeradvokaten beskaeftiger 90 mennesker med den type sager.
Ud fra en EU-norm er et arbejdsår 1580 timer. Advokaterne skulle altså have brugt foreløbig 25 årsvaerk på sagen. Nu har de to advokater og deres ansatte givetvis laengere arbejdsdage end EUstandarden og timelønnen er 2400 kr. Men det er stadig en svimlende regning. Hertil kommer, at de samme mennesker sideløbende har ekspederet andre sager.
Salling Bank har
I KONKURSBOET
Boris netop fået medhold i, at han ikke skal dokumentere sit timeforbrug. Her lyder hans regning på 150.000 kr., hvilket tømmer boet for vaerdier. Der er altså i høj grad tale om et tag-selv-bord.
UBEGRUNDET, at der DET ER IKKE findes en del vitser om advokaters forhold til penge, f.eks. denne:
A: – Hvad er forskellen på en grib og en advokat?
B: – Advokaten får bonuspoints, hver gang han flyver.
Når nu justitsministeren skal til at reformere overvågningen af advokater, kan han passende tage deres salaervaner under kritisk behandling samt overveje, om advokaternes helt eget samfund stadig er det rette til at stå for kontrollen med kollegerne.