Slipper bankerne endnu en gang af krogen?
Ti år efter finanskrisen må det vaere på sin plads at spørge, om bankerne kan blive ved med at undgå straf.
Bankerne og deres partnere var årsag til en stor del af finanskrisen, bl.a. ved større og større udlån til skruppelløse fantaster og urentable projekter.
Resultatet kender vi alle: Mange banker måtte lukke, og mange aktionaerer blev ruineret pga. dårlig bankrådgivning.
Bankdirektørerne fra de krakkede banker forlod deres stillinger ustraffet, men med store fratraedelsesgodtgørelser. Bestyrelserne blev heller ikke straffet.
Efter finanskrisen har bankerne strammet udlånsreglerne så meget, at det er naesten umuligt for store befolkningsgrupper at optage lån i bankerne. Samtidig har man gjort det besvaerligt for den almindelige bankkunde ved at lukke afdelinger, så man skal rejse 60 km til en åben bank for at konstatere, at kassefunktioner og service er reduceret til et absolut minimum.
Almindelige bankkunder gider man ikke beskaeftige sig med. Hvidvask af penge er meget mere indbringende.
I Danske Bank kan hverken direktøren, ledelsen eller bestyrelsen have undgået at bemaerke, at der var unormalt store pengebevaegelser i banken i Estland. Men indtjeningen var åbenbart så stor, at man lod det fortsaette flere år uden indsigelse.
Jørgen Krüger Tornskadevej 515 Nakskov