Jeg er verdens vaerste curlingmor - nu slået af Alexandra
Er der nogen, der kender til den frygtelige situation at vaere curlingmor sådan cirka ti år for laenge, så er det mig. Og det er ikke spor sjovt, faktisk er det snarere latterligt. Det er bare ikke dig, der griner, men omverdenen.
Jeg troede, at jeg og min gode kammerat Hella Joof var verdens vaerste inden for den kategori, men vi er nu slået på målstregen af prins Joachims fraskilte kone, Alexandra.
FORLEDEN FYLDTE
hende og prins Joachims søn Nikolai 19 år. Ikke en specielt rund dag, men for curlingmødre er alle ens børns fødselsdage hellige!
Man er sikker på, at lige fra de vågner på den store dag, venter de på mors opringning, når de ikke laengere bor hjemme og kan blive overrasket med flag, sange og gaver på sengen.
Jeg kan af hele mit hjerte saette mig ind i de raedsler, Alexandra har vaeret igennem, da hun blev naegtet at få Nikolai til telefonen og erklaere ham sin kaerlighed og ønske ham tillykke med de 19 år. er på sergentskolen i Varde og
smukke Nikolai i gang med en barsk uddannelse, så han kan forsvare Danmark, som en mand af mod.
Netop på fødselsdagen var han på en vanskelig og kraevende øvelse sammen med sine soldaterkammerater, og hovedopgaven var, at sergenteleverne skulle fokusere på én ting, nemlig den skrappe øvelse – og derfor ikke måtte vaere i kontakt med omverdenen.
ALEXANDRA BLEV NAEGTET
adgang til fødselsdagsbarnet, selvom det kun var pr. telefon, hun lige ville sige tillykke og kys kys fra din egen søde mor. Overkommandoen lod sig ikke overtale af den sønderknuste mor, der betegnede sig selv i medierne som rystet.
Historien melder ikke noget om sergentelev Nikolais reaktion på sin rystede mors tilstand, men man har lov at gaette på, at han helst havde vaeret den foruden og måske bare havde vaeret glad for et lille brev.
JEG TROR ENDDA, AT JEG SELV
havde behersket mig, hvis jeg havde en søn i militaeret, der fyldte 19. Jeg kan ikke garantere, for man har ikke magt over situationen, når man er curlingmor. Man handler bare i blinde som reaktion på nogle følelser, der sidder så dybt i hjertekulen, at de bare bestemmer det hele selv.
Øv, hvorfor er der ingen curlingfaedre, der ringer til kasernen i Varde og kraever at få lov til at sige tillykke med de 19 år og endda går ud i medierne og fortaeller, hvor ulykkelig og rystet de var over oberstens afvisning?
DET VAERSTE, JEG SELV HAR
gjort, var at komme uanmeldt med en kaempe – og jeg siger KAEMPE – flaeskesteg med svaer til min unge, studerende datter den første dag, hun boede i sin egen lille lejlighed og havde en studiegruppe på besøg.
’Tillykke med lejligheden, skal jeg ikke stege flaeskestegen, så kan vi to hygge os? Du plejer jo at elske min flaeskesteg.’
’Mor, jeg er flyttet hjemmefra, og jeg spiser ikke flaeskesteg mere, og i øvrigt har jeg ingen ovn.’
JEG GIK NED PÅ GADEN MED
flaeskestegen i armene, som var den mit nyfødte barn. Jeg tror ikke jeg graed, men jeg er ikke helt sikker.
Min bøn er, at soldaterne og obersten i Varde ikke fordømmer en curlingsmors ønske på den store dag i hendes liv. Hendes søns fødselsdag.