DEN DANSKE HELT FRA DEN THAILANDSKE GROTTE

REDNINGSAKTION: Ivan Karadzic var med til at redde det thailandske fodboldhold ud af Tham Luang-grotten

Danske Ivan Karadzic sad sammen med nogle dykkervenner, da han så nyheden om, at 12 thailandske fodbolddrenge og deres traener var blevet fanget i den thailandske Tham Luang-grotte.

Det var 24. juni og midt i regnsaesonen, og store vandmasser havde fanget drengene i den baelgmørke grotte. Og det – skulle det senere vise sig – ville vaere med livet som indsats at forsøge at hente dem ud.

Vennerne var alle erfarne grottedykkere, men den 45årige dansker var selv først begyndt at dykke i grotter i 2016. Alligevel var han med det samme klar til at tage afsted, fortaeller han i dag.

– Jeg pakkede mit dykkerudstyr ned. Det kan vaere i en sportstaske og vejer cirka 20 kilo. Jeg tog en båd fra Koh Tao til den større ø Koh Samui. Derfra kunne jeg komme på et fly til Bangkok, og så kunne jeg komme videre til grotten, der ligger 136 kilometer fra hovedstaden, fortaeller han.

Da Ivan Karadzic ankom til grotten, blev han en del af en frivillige gruppe. Hver morgen mødte de op til briefing. Han kom i en gruppe på fire, der skulle bringe ekstra lufttanke cirka halvvejs ind i grotten.

– Selve dykket tager mere luft, end det er praktisk at dykke rundt med, og på denne måde kunne de engelske dykkere og Royal Thai Navy Seals få udskiftet tankene undervejs, så de ville vaere mere bevaegelige.

– Det laengste dyk inde i hulen varede omkring 12 timer. Det tog tre-fire timer ind – og det samme ud.

Kroppen sagde stop

8. juli dykkede Ivan Karadzic igen ind, og redningsaktionen gik i gang. Så kom den første dreng, efter 45 minutter den naeste, og derefter passerede nummer tre og fire.

Ivan Karadzic var helt udmattet efter de mange dages redningsarbejde.

– Jeg havde lyst til at feste, men samtidig var der også en fysisk traethed, der gjorde, at jeg bare ville i seng. Jeg har aldrig før vaeret med til at redde så mange børn – det var surrealistisk.

– Samtidig var pressen gået fuldstaendig bananas. Jeg har aldrig set så mange journalister. Men jeg har selvfølgelig heller ikke vaeret i sådan en situation før. Det var massivt, og jeg var så traet. Jeg endte med at gå i seng. Der var ikke mere energi tilbage.

Da Ivan Karadzic vågnede dagen efter, og de sidste drenge skulle reddes ud, var hans krop stået af.

– Der var tilknyttet et hospital, som jeg gik ind på. Mit blodtryk var voldsomt højt. Jeg kunne ikke dykke. Det var forfaerdeligt. Jeg følte, at jeg kunne gøre en forskel, og så skulle min krop afgøre, om jeg måtte hjaelpe eller ej. Det var en irriterende følelse.

Det laengste dyk inde i hulen varede omkring 12 timer. Det tog tre-fire timer ind – og det samme ud

Jeg har aldrig før vaeret med til at redde så mange børn – det var surrealistisk