Ekstra Bladet

De målfattige gik amok

OVERRASKEL­SE: Der var smaek for alle pengene i Horsens, da AGF led saesonens første nederlag

- PETER BAGGE pba@eb.dk

1-0 Kasper Junker (11.),

1-1 Mustapha Bundu (15.),

2-1 Søren Reese (31.),

3-1 Hallur Hansson (43.),

3-2 Casper Højer Nielsen (52.). ------------------------------

Det var ikke en fest. Det var et sandt orgie.

To af superligae­ns mest målfattige hold gik amok i et dramatisk lokalopgør med fem mål på mindre end en time, et rødt kort og et annulleret straffespa­rk.

Der var smaek for pengene i 3-2-kampen i Horsens, hvor dommer Anders Poulsen ganske usaedvanli­gt valgte at omstøde sin egen dom. Han pegede ikke kun på straffespa­rkspletten, men fortalte også de undrende spillere, at der var blevet dømt straffe til Horsens.

Men da kampens spiller, Hallur Hansson, gjorde sig klar til at skyde, blev kendelsen pludseligt aendret.

Linjevogte­ren havde gjort opmaerksom på, at AGF’s Dino Mikanovic kantede Horsens’ nyerhverve­lse, Kasper Junker, uden for det kriminelle felt – men det budskab nåede først frem, efter at forseelsen igen og igen var blevet vist på storskaerm­ene.

– Det har jeg aldrig oplevet før ... At et straffespa­rk bliver aendret, lød det fra traener Bo Henriksen, som med sejren i baglommen havde overskud til at vise storsind og skamrose dommerne for altid at gøre det så godt som muligt.

Selvom de var en mand mindre i slutfasen, formåede aarhusiane­rne at laegge et hårdt pres på hjemmehold­et, der red stormen af og hentede den første hjemmesejr, mens AGF ikke laengere kan prale af vaere Superligae­ns eneste ubesejrede mandskab.

Når 1-1 normalt er en målfest i Horsens, er 3-2 et orgie af den slags, som har det med kun at indtraeffe én gang i hver saeson i Horsens.

To fejl og lidt held

Sidst det skete, var AGF’s traener David Nielsen også involveret – dengang som Lyngby-traener i en 4-1kamp, så det var måske forklaring­en på, at han ikke var saerligt rystet over, at AGF’s ellers så solide forsvar startede med at vaere på glatis.

– Det kan ske mod en dygtig modstander. Der var tale om to markerings­fejl og en afretter, konstatere­de han.

Efter godt en halv time bad AGF’s normalt så solide ankermand, Niklas Backman om at blive udskiftet, fordi han var ramt af svimmelhed. Inden da havde den nye Horsens-angriber, Kasper Junker, med hovedet bragt hjemmehold­et foran med 1-0, og det blev også 2-1 ved Søren Reese, inden den staerke svensker blev afløst af Pierre Kanstrup.

– Enhver angriber drømmer om hurtigt at få åbnet sin målkonto for at vise tillid, og det var for mig ligegyldig­t, om det var mod AGF eller en anden, sagde Kasper Junker, hvis scoring ifølge tv-billederne fik AGF-lederne, direktør Jacob Nielsen og sportschef Peter Christians­en, til at graemme sig.

En atypisk kamp

Det var da heller ikke sjovt at vaere gaest fra Aarhus i Horsens i første halvleg, som den faerøske landsholds­spiller Hallur Hansson afsluttede med et flot skud, som blev rettet af og røg ind til 3-1.

– Vi fik skabt masse chancer i dag, og det blev for os en atypisk kamp med fremragend­e mål, konstatere­de Bo Henriksen.

Derfor blev det også til en sjaelden god kamp i Horsens mellem to hold, der ellers ikke er kendt for at underholde. Så tak for det.

Det kan ske mod en dygtig modstander. Der var tale om to markerings­fejl og en afretter

Enhver angriber drømmer om hurtigt at få åbnet sin målkonto for at vise tillid

 ?? FOTO: BO AMSTRUP ?? Fuld fart fremDet var to af de mindst scorende hold i Superligae­n, der mødtes i Horsens i går eftermidda­g, men det kunne ikke ses.
FOTO: BO AMSTRUP Fuld fart fremDet var to af de mindst scorende hold i Superligae­n, der mødtes i Horsens i går eftermidda­g, men det kunne ikke ses.
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark