Helt ulige

Efter at have set nogle afsnit sidder jeg med en ubehagelig fornemmelse af at vaere inviteret ind et dybt dysfunktionelt parforhold uden noget faelles fundament.

Malou beskriver det faktisk meget klart: ’Det er fedt at møde nye – og blive forelsket. Men det er også fedt at have noget at falde tilbage på.’

Så bliver hun ikke såret, hvis det ikke går.

Soler sig i nederlag

Alex er med andre ord en sutteklud, når rushet er forbi. Jeg tror, man kan kalde ham nummer to.

For ikke nok med, at Malou er på jagt efter intens samhørighed og forelskelse med andre maend, så sidder Alex hjemme med tårer i øjnene og nul kvinder på linen. Og venter. Og venter.

Men Malou mere end nyder – beklageligvis for Alex – sin rolle som scoredronning. Hun soler sig gennemgående i hans perleraekke af nederlag, og hun vokser naermest i dem over for både ham, sine venner og omverdenen, der gerne skal underholdes med Alex’ utilstraekkelighed på markedet.

Hun kan naesten ikke holde selvtilfredsheden med at vaere centrum for begaeret tilbage.

– Du skal finde din drømmepige, plager hun – vel vidende om umuligheden – og udelukkende for at understrege over for ham, hvor mange drømmemaend der konstant spammer hende.

– Nååårh, hvor er det synd for dig, siger hun, når han ikke lykkes. Og smiler. Bredt.

Igen og igen påtager hun sig rollen som Alex’ støttepaedagog for at understrege, at han ikke er helt så heldig som hende.

Parret minder mig om mig og mine veninder i ottende klasse, hvor vi lagde scorestrategi inden festen i Stavnsholthallen i Farum. De er som to piger i ujaevn relation – den populaere, der med påtaget barmhjertighed hjaelper den kiksede pige med at score – og dermed soler sig som den gode veninde.

Jeg har ganske enkelt ikke tal på, hvor mange gange Malou med forceret omsorg trøster, at det er ’syyynd for ham’.

Helt absurd bliver det, da Alex står og tuder – med tårer og hele lortet – over serie-afvisningerne fra de mange kvinder, og Malou hiver sin telefon frem og lidt for (selv)glad tvaerer i hans fjaes, at hun selv lige er blevet kontaktet af en elsker, som gerne vil se hende i aften.

Og bemaerker lidt for åbenlyst malplaceret, at hun vel nok er heldig – mens Alex er virkelig uheldig. Alt imens hun smiler. Selvfølgelig.

De skal nok få et dejligt aegteskab …

Min veninde Julie bemaerkede meget praecist:

’Hvad er det for en kvinde, de mener skulle ha’ lyst til at vaere nummer to i et forhold, der absolut ingen fremtid eller intet perspektiv har? Alex skal giftes med en anden kvinde, han elsker. Hvorfor i alverden skulle nogen kvinde indlade sig på et forhold til ham? Hvad skulle hun dog få ud af det? Altså ud over et knust hjerte, hvis hun skulle få følelser for ham. Og får hun ikke følelser for ham, hvad skal hun så med ham? Sex kan hun ha’ med hvem som helst – det vrimler med maend, der byder sig til, hvis kvinder lufter den mindste lyst til en tur i høstakken.’

Herfra bliver det et ku’ godt – men gider virkelig ikke.

Hun soler sig gennemgående i hans perleraekke af nederlag