Lars Seier raser efter F1-nyhed: Uforskammet og flabet
Lars Seier Christensen er godt gal i skralden.
For den danske rigmand, der selv har skudt adskillige millioner i projektet, mener, at Socialdemokratiets beslutning om at give formel 1projektet dødsstødet, er blevet trukket alt for langt ud.
’Jeg er ret sur over det her. Ikke over, at det er besluttet ikke at gennemføre F1 i København, det vidste vi godt ville vaere en vanskelig ting at få igennem.’
’Men jeg er sur over timingen. For den beslutning, der er truffet her, er rent politisk og ikke baseret på en reel vurdering af det store arbejde, vi har udført for at belyse fordele og ulemper ved projektet’, skriver Lars Seier Christensen på sin Facebook-profil.
Han har frabedt sig at blive kontaktet omkring emnet, og henviser i stedet til sit opslag. Rigmanden er utilfreds med, at processen har fået lov at traekke så langt ud, når det åbenbart hele tiden har vaeret intention at lade projektet falde.
Det er ren politik
Selv ikke hans personlige underskudsgaranti til projektet, der altså skulle garantere økonomien, har haft en effekt, konstaterer han.
’Så det ER en ren politisk beslutning, og den burde vaeret truffet meget tidligere i Socialdemokratiet. Det er uforskammet og flabet over for os, for at sige det, som det er. Men sådan er det, når man blot kan skalte og valte med andre menneskers tid og penge’, skriver Lars Seier.
Sådan er det, når man blot kan skalte og valte med andre menneskers tid og penge