Hjernen er det største organ
Jeg har, siden jeg var ung, vaeret fascineret af begaeret. Som drivkraft mellem folk, inden i mig selv, i mennesket siden tidernes morgen. Hvor er det fantastisk, at vi har de her instinkter, som er så fuldstaendigt basale og utaemmede, og som vi samtidig har så travlt med at tøjle og putte i kasser. Men uanset hvor meget vi holder begaeret ud i strakt arm, så snapper det efter os og river os rundt. Hurra for det!
Noget af det, jeg isaer er vild med, er når lyst slår ned, når man mindst venter det. Man sidder der i sine egne tanker til verdens mest kedelige møde eller i en bus, og pludseligt får man øje på et par haender, der holder om noget, eller en måde at stå på, der saetter fantasien i gang.
Man ved godt, man aldrig ville gøre noget ved det i virkeligheden, men for en stund er ham den vindtørre mellemleder-type i blå skjorte eller den nørdede fyr med gode, solbrune arme den vildeste Adonis. Bare i den indre biograf, helt skjult, men ikke mindre heftigt.
Jeg har det lidt med maend, der kan finde ud af at baere et jakkesaet. Hvis der er kig til kravebenet, og skjorten står på en bestemt måde i forhold til halsen, så kan jeg godt få det som en viktoriansk gentleman, der ser en ankel. Uha!
Noget af det mest erotiske er jo at blive glaedeligt overrasket. Når en, man synes er lidt stiv i det, viser sig som det mest sanselige vaesen, man nogensinde har mødt.
der har det på samme måde. Hun har en teori, som hun påstår bygger på årelang research på lagner og andre steder. Hun mener, at jo tørrere en mand ser ud, jo mere kinky er han sandsynligvis. Som konsekvens går hun målrettet efter maend, som ikke just står og bralrer op eller som er festens midtpunkt. Den rolle udfylder hun selv, og som regel går det sådan, at ham den stille, men intense mand ikke er blevet snuppet af andre damer, men har aedt hende med øjnene hele aftenen. Han er mere end klar, når hun spørger, om han vil med videre.
JEG HADER VIRKELIG
de der ’Fifty Shades’-bøger af et inderligt hjerte (undskyld!), men grunden til at Christian Grey ‘virker’, er jo netop forventningens glaede. ‘Mr. Grey will see you now’ – og så løber laeserens fantasi løbsk, for hvad kan han mon ikke finde på, der kan gøre heltinden helt vild i varmen?
Den, der formår at kildre og stimulere hjernen, har allerede mentalt hånden i trussen på den anden
Det er jo bare noget, der sker mellem ørerne. Skidt med kroppen lige der, det er hjernen, der har travlt med forestille sig alt muligt, man knap tør sige højt, når man er alene med sig selv.
Den, der formår at kildre og stimulere hjernen, har allerede mentalt hånden i trussen på den anden. Men man skal jo så bare huske, at det er ens egen fantasi, der løber løbsk. Det er
prøvet det. At vaere en andens idé om en femme fatale, mens mit eget hoved var fuld af foraeldremøder, fakturaer og fnidder. Og jeg har vaeret så taendt, at selv den mindste håndbevaegelse eller tilbageholdte åndedraet fra hans side blev til den mest udsøgte forførelse i mit hoved. Jeg var helt solgt, revet rundt af alle mine fantasier om ham, alt, hvad han gjorde, var sexet i mine øjne. Og det virkede så også den anden vej, vil jeg tro. At min hengivenhed var sådan et gedigent boost for ham, at det var svaert at slippe. Så der var vi nok to, der dybest set var for taendte til at se hinanden ordentligt. Man har jo ikke pligt til at leve op til andres fantasi om én.
Og nogle gange bliver man også bare lidt afhaengig af at køre i så højt gear, fordi kroppen og hjernen har en fest, som logikken ikke er inviteret til. Jeg tror, at der er sted i midten, hvor man kan få det bedste ud af hinanden, skabe et rum sammen, hvor alt muligt kan ske. Jeg tror egentligt, vi alle har evnen til stor nydelse, hvis vi tør lade begaeret vaekke vores sanser. Og jeg vil se rigtigt godt efter til naeste afdelingsmøde, om jeg er den eneste, der taenker den tanke.