Jeg undrer mig over efterforskningen i Emilie Meng-sagen
Hej Kurt
Kan du hjaelpe med at sparke en dør op?
I dag kan man laese, at man i Emilie Meng-sagen har indsat en større specialgruppe til at kulegrave materiale i sagen, i tilfaelde af at politiet skulle have overset noget.
Håber så meget, de opklarer denne sag!!! Sådan en specialgruppe kunne også ønskes på Louise Borglit-sagen. Intet har vi borgere hørt, siden de frigav en videoovervågnings-film på etårs dagen for drabet på Louise.
Jeg ved godt, at Emilie Meng-sagen og Louisesagen er meget forskellige.
Med venlig hilsen Anita, Herlev
Hej Anita
Jeg kan sagtens forstå din frustration. Ved, at du er en ildsjael, der aktivt hjaelper, hvor du kan. Men som du selv skriver, så er sagerne nok vidt forskellige – isaer når vi taler om motiv. Motivet i Emilie-sagen er ret så sandsynligt begaer – altså en seksualforbrydelse, der kan vaere begået af en eller flere personer.
Det var oprindeligt en forsvindingssag og blev så ved fundet af Emilies lig juleaftensdag 2016 til en drabssag. Man betegner sagen som en meget grov forbrydelse, men hvorfor har man ikke orienteret offentligheden om dødsårsagen, og hvad har hun vaeret udsat for? Har hun vaeret udsat for et seksuelt overgreb, eller hvad er der sket? Jeg tager for givet, at familien er orienteret om, hvad der er sket med Emilie gennem deres bistandsadvokat.
Når man er så langt henne i efterforskningen, er der ingen grund til at tilbageholde sådanne oplysninger. Tvaertimod ved man fra andre tilsvarende sager, at der naesten altid er nogen, der ligger inde med vigtig viden, og de skal motiveres til at henvende sig. Det kunne jeg komme med mange eksempler på.
Når jeg har undret mig over, at man ikke satte en efterforskning i gang noget tidligere, så er det, fordi tidsfaktoren i en drabssag er altafgørende. I sådanne sager er de såkaldte ’uopsaettelige skridt’ utrolig vigtige. Vidner glemmer meget hurtigt, videooptagelser kan gå tabt, affaldscontainere, hvor man har smidt gerningsvåben eller beklaedning, bliver tømt, og gerningsmanden kan nå at forsvinde ud af lan- det. Men selvom man var for lang tid om at komme i gang, er jeg er overbevist om, at man har hudflettet alle potentielle gerningsmaend i Emilies familie og omgangskreds.
Men hvis det er en udlaending, der blot har vaeret på gennemrejse, på besøg i Korsør-området eller arbejdet der kortvarigt, er det rigtig svaert. Man ved, at gerningsmaend til seksualdrab af denne karakter ofte har begået andre tilsvarende forbrydelser. Derfor er det vigtigt, at man holder modus og signatur (gerningsmandens fremgangsmåde) op mod andre sager – og ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Og det er ikke nok bare ’at holde øje’ – det skal ske professionelt med de rigtige it-vaerktøjer.
Kan man sammenkaede Emilie-sagen med en anden sag, så er der en reel mulighed for at opklare den. Men det kraever, at man har etableret et samarbejde med andre landes politimyndigheder og ikke kun via NEC (Nationalt Efterforskningscenter) og Europol, men direkte mellem efterforskerne. Derfor giver det bestemt mening, at man har sammensat en ny efterforskningsenhed med disse kompetencer, isaer hvis der er indikationer på, at der er begået fejl undervejs i efterforskningen.
Tilbage er der så bare at få løst et problem, som alle de nye politikredse slås med. I alle sager, der vedrører personfarlig kriminalitet, er det et ’must’, at man skal have base taet på gerningsstedet. Når efterforskerne fra Københavns Politi skal arbejde i Korsør og Borup, vil de dagligt skulle bruge mellem to og tre timer på