Ekstra Bladet

DØGNRAPPOR­TEN

-

HIRTSHALS: Om morgenen blev en mand udsat for tricktyver­i i Brugsen på Jørgen Fibigersga­de. Han havde henvendt sig til anmelderen og ville have vekslet nogle penge. Pungen blev taget frem, og der blev ledt efter penge, men på ukendt vis formåede manden at rode anmelderen­s tegnebog igennem og fik stjålet 1400 kroner i sedler. ROSKILDE: En bilist kørte på grund af dårlig oversigt lidt frem over en vigelinje på en vej for at orientere sig og holdt stille, men i det samme kom et hold cykelrytte­re kørende. De advarede hinanden om bilisten, og det gav uro i feltet, så en cykelrytte­r styrtede. Bilisten blev ikke ramt, og cyklisten kunne efter kontrol på skadestuen meldes for uskadt som følge af uheldet.

KØGE: En mand og en kvinde om bord på faergen fra Rønne til Køge havde en mistaenkel­ig opførsel. De gik rundt og tog billeder af selve faergen, udstyret og personalet om bord. De ville ikke tale med nogen, hvorfor politiet blev tilkaldt og stod klar i Køge. Manden og kvinden viste sig at vaere asylsøgere fra Libanon og var efterlyst, da de skulle til afhøring i deres asylsager inden afgørelsen. BIRKERØD: En 62-årig mand blev i weekenden slået og sparket af en teenager, da han havde bedt en gruppe unge, der også var til stede på Birkerød Bibliotek, om at daempe sig. Den 62-årige fik brud på nogle knogler i hånden, da han forsøgte at tage fra, da han som følge af overfaldet faldt bagover og ramte et bord. NAESTVED: En 19-årig mand optrådte natten til søndag meget konfliktsø­gende og provokeren­de over for et par betjente, der patruljere­de på Kvaegtorve­t. Han kaldte betjentene for ’idioter’ og ’pansersvin’ og blev anholdt for fornaermel­ig tiltale mod polititjen­estemand.

LØKKEN: En patrulje fik øje på en knallert, hvis fører ikke havde hjelm på. De valgte at stoppe ham, men da han fik standset knallerten og sat den på støttebene­t, kunne betjentene se, at manden havde blanke øjne og desuden talte snøvlende. Han blev derfor bedt om at puste i det medbragte alkometer. Manden blev efterfølge­nde taget med til udtagning af en blodprøve.

fleck

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark