Bare jeg kunne nøjes med et enkelt glas
ERIK BRANDT TØRLAGT: – Måske falder jeg i igen, men jeg gør mig umage for at undgå det, siger modemanden, der har lagt vinflasken på hylden
Erik Brandt har levet livet.
Han har taget for sig af retterne i enhver henseende – også de våde. Drukket champagne og hvidvin ved festlige lejligheder, og dem har der immervaek vaeret en del af i modemandens liv.
– Jeg har nydt alkohol hele mit liv, men jeg har passet mit arbejde. Jeg føler i virkeligheden ikke, at jeg er alkoholiker, selvom jeg nok er det. I min verden er der forskel på at vaere dybt alkoholiseret og så falde i en gang imellem, siger Erik Brandt, der er nået til den erkendelse, at han ikke laengere kan tåle at tage bare et enkelt glas.
– Jeg ville ønske, jeg kunne, men det kan jeg simpelthen ikke. Og så er det nemmere at lade vaere.
– Savner du det?
– Ja, det gør jeg. For eksempel hvis jeg er til fest. Så ville jeg normalt gå klokken tre. Nu går jeg klokken 24, for så er folk blevet så fulde, at jeg ikke kan holde ud at høre den samme vittighed igen og igen. Og helt aerligt, hvad er ost vaerd uden et glas rødvin? Og hvad er sex vaerd uden 30 flasker champagne … men det har jeg da heldigvis fundet ud af, siger han med et grin.
Er faldet i
Siden Erik Brandt besluttede at stoppe helt med at indtage så meget som ét glas vin, er han faldet i et par gange.
– Den ene gang kom jeg på sygehuset, fordi jeg havde slået hovedet, og den anden gang, jeg faldt i, var det noget andet, jeg slog, siger han og ønsker ikke at uddybe yderligere.
– Ud over de fysiske konsekvenser hvordan har de moralske tømmermaend så ramt dig?
– Det er ikke, fordi jeg har gjort noget dårligt, når jeg har vaeret på vej ned. Jeg fordyber mig i melankoli og bliver ked af det. Men i øvrigt skriver jeg godt og digter godt. Jeg har ligefrem glaede af alkohol.
– Men jeg er snart 75 år, og det kan ikke hjaelpe noget, at jeg traener som en gal og så ødelaegger det hele med alkohol, siger Erik Brandt, hvis to døtre, Emilie og Julie Brandt, samt hans kaereste, Sascha Justesen, gør, hvad de kan, for at han ikke skal havne med vin i glasset igen.
Vagthunde-agtige
– Om de bebrejder mig, når jeg er faldet i? De laver ikke andet. Nej, de er meget hjaelpsomme. Emilie i saerdeleshed. Også min kaereste, Sascha. De er meget vagthunde-agtige og bange for, at jeg falder i igen.
– Det er meget rørende, men for mig er det samtidig naesten ikke til at holde ud. Men jeg ved jo, at de vil mig det godt, siger Erik Brandt og erkender samtidig, at han ikke kan stille dem nogen garantier.
– Måske falder jeg i igen, men jeg gør mig umage for ikke at gøre det. Jeg har laert af de gange. Det burde jeg vaere intelligent nok til, siger han.
Jeg føler i virkeligheden ikke, at jeg er alkoholiker, selvom jeg nok er det
Helt aerligt, hvad er ost vaerd uden et glas rødvin? Og hvad er sex vaerd uden 30 flasker champagne