Vi betaler
Nordea haever priserne, men kun for såkaldte ’almindelige’ kunder. Førtidspensionist mener, at de nye gebyrer er uretfaerdigt fordelt
TEKST: JULIE TERMANSEN
Mens Danske Banks hvidvask-skandale traekker overskrifter verden rundt, har Danmarks andenstørste bank, Nordea, i al stilfaerdighed gjort det dyrere for mange danskere at vaere kunde hos dem.
Fra nytår skal en stor del af Nordeas 1,5 millioner kunder således til lommerne.
Nordea indfører konceptet ’Min hverdag’, som kommer til at koste 90 kroner i kvartalet – i modsaetning til i dag, hvor det koster 45 kroner at have en almindelig lønkonto.
Til gengaeld afskaffer Nordea så en raekke gebyrer som haeveafgifter og afbetale gifter på netbank, og man gør Visakort gratis.
MENS UNGE,
folk med store formuer og kunder med boliglån slipper for at betale, skal de mange kunder, som udelukkende har en almindelig lønkonto, altså betale mere end dobbelt så meget som før. En af dem er 41-årige Rasmus Raabjerg fra Odense.
– Min kone og jeg er begge førtidspensionister, og vi vender i forvejen hver en krone. Nu kommer Nordea så og pålaegger os et ekstra gebyr for ydelser, vi aldrig bruger. Jeg føler mig stavnsbundet, fordi jeg har en lille økonomi og er en af dem, der ikke lige kan skifte bank, siger Rasmus Raabjerg, der isaer er vred over, at han kommer til at for, at andre Nordea-kunder kan slippe.
– Det bliver os uden penge, der skal betale for de riges ydelser. Det er sørgeligt. Vi har i forvejen ikke meget, og før betalte vi med glaede de små beløb, der kom en gang imellem.
RASMUS RAABJERG
ville ønske, at banken ikke kunne pålaegge ham den slags.
– Nordea får os til at føle os som andenrangsborgere. Vi betaler for de riges fest. Hvis jeg kunne vaelge selv, ville jeg komme ud af ’Min Hverdag’, men det kan jeg ikke. Der er ikke laengere plads til sådan nogle som os i en bank som Nordea. én pris før og kommer mere i fremtiden.
– Flere har betalt 45 kroner i kvartalet. Nu skal de betale 90 kroner i kvartalet – det er jo en ret stor forhøjelse?
– Ja, men de kunder får jo så også muligheden for eksempelvis at haeve valuta gratis.
– Men der har jo aldrig vaeret så få haevninger, som der er nu? Brugen af kontanter bliver mindre og mindre? Er det en reel ydelse at få? til at betale lidt
– Det er rigtigt, at der ikke er så mange, der går ind i de fysiske kasser og haever penge. Men vores pengeautomater har en paen trafik.
– Hvilken gruppe er størst? Gruppen, hvor det bliver billigere, eller gruppen, hvor det bliver dyrere?
– Størstedelen af dem, som får ’Min Hverdag’, kommer til at betale det samme. Det jeg kan sige er, at vi går i nul. Men jeg kan ikke lige gå ned i hver enkelt gruppe. Det kan jeg ikke svare
her. på lige