Tidligere stressramt: Vi skal tale anderledes om stress
– Det er et stort ansvar at laegge over på den enkelte leder?
– Jo, og vi skal heller ikke taenke, at det er lederens ansvar alene. Vores mål er sådan set blot, at lederne bliver bedre, end de er i dag. De kan nå et godt stykke vej, hvis de øver sig i at spotte de her ting og interesserer sig for medarbejderens oplevelse, siger Helle Folden Dybdahl og tilføjer:
– Det kraever selvfølgelig, at lederne er opmaerksomme på, hvad de skal kigge efter. Medarbejderen kan ikke altid selv sige til, og derfor skal lederne kunne spotte, når der er en aendret adfaerd. Det kan vaere praestationen på arbejdet, hvis der begynder at snige sig mange fejl ind, at medarbejderne traekker sig i forhold til frokost, er mindre sjov at vaere sammen med, at der begynder at komme småkonflikter med kollegerne, at medarbejderen bliver sur på lederen og så videre. Vi skal aendre den måde, vi italesaetter stress på. Helt ubevidst laegger vi ansvaret for stress over på den ramte, når vi omtaler det som 'at gå ned med stress'.
Sådan lyder budskabet fra Pernille Nyvang Jørgensen, der tidligere har vaeret sygemeldt med stress.
– Det generelle problem er, at når chefen kommer ind og siger, at Susanne er gået ned med stress, ligger det indirekte i formuleringen, at det er Susanne, den er gal med. Det er stigmatiserende og betyder, at når Jens så overvejer at sige til chefen, at han oplever stress-symptomer, så gør han det ikke alligevel. Og så bliver det kun endnu vaerre for Jens. Man siger jo i øvrigt heller ikke, at man er gået ned med en diskusprolaps, siger Pernille Nyvang Jørgensen, der i dag er selvstaendig ledelseskonsulent i sit firma Projektlederen.com.
anden formulering:
– Hvis man i stedet siger 'sygemeldt med stress', så omtaler vi det på samme måde som med så mange andre sygdomme. Det er selvfølgelig ikke sådan her, vi løser hele stress-problematikken, men det er et skridt i den rigtige retning, hvis vi holder op med at laegge hele ansvaret over på individet.
Yun Ladegaard, der er leder for erhvervsrettede indsatser på Center for Psykisk Sundhedsfremme, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, er enig med Pernille Nyvang Jørgensen i, at det betyder noget, hvordan vi omtaler stress.
– Det betyder meget, hvordan vi taler om og forstår stress og årsagen til sygdom på grund af stress. Ser man det primaert som noget, der er forbundet med en eksempelvis perfektionistisk personlighed, vil løsningen vaere, at personen skal arbejde med sig selv, hvorimod hvis man ser det som en normal reaktion på belastende vilkår i arbejdet, vil det vaere vilkårene i arbejdet, som skal aendres, siger hun.
Jørgensen håber på, at fremtiden vil byde på lige så stort fokus på psykisk arbejdsmiljø som på det fysiske.
– Der er masser af fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Vi ved eksempelvis, at mange tunge løft kan give diskusprolaps. Derfor sørger arbejdsgiveren for at tilrettelaegge arbejdsopgaverne, så der er faerre tunge løft – også selvom genetiske faktorer, manglende traening eller belastninger i privatlivet også kan føre til diskusprolaps. Sådan er det ikke med stress, for her laegger vi ansvaret på individet. 'Jamen, hun er også midt en skilsmisse, eller ’hans barn har også adhd’, eller hvad det nu kan vaere. Men vi kan ikke fjerne skilsmissen.
– Til gengaeld kan vi fjerne det psykisk dårlige arbejdsmiljø – og det alene er som regel nok til at undgå sygemeldinger. Så lad os da gøre det, siger hun og tilføjer:
– Der vil altid vaere udsving i privatlivet, men det er et strukturelt problem, at arbejdsmarkedet ikke laengere kan rumme det. i