Der er nogle grimme minder
Har du også taenkt dig at ende sådan der?’ Ronnie kan stadig huske ordene fra den kvindelige betjent, der nedstirrede ham, mens hun pegede over på hans far, Lonne, der sad i håndjern efter at vaere blevet anholdt for gud ved hvilken gang. Denne gang for besiddelse af heroin.
På det tidspunkt var Ronnie bare 17 år gammel og i gang med at uddanne sig til blikkenslager. Med pletfri straffeattest, som den i øvrigt også er i dag, hvor han er 40.
– Det var en ubehagelig oplevelse. Det er ikke, fordi jeg skal gøre mig til et bedre menneske, men jeg synes ikke, det var fair. Jeg følte mig da dømt og ret lille, fortaeller han.
Ronnies far, Lonne Fristrup Jensen, var en del af gangster-miljøet på Vesterbro og har siddet i faengsel i 31 år. En vaskeaegte vaneforbryder med ordene ’Born Free’ tatoveret i panden.
Ronnie blev født ind i sin fars kriminelle karriere, hvor første knivskarpe minde går helt tilbage til børnehavealderen, hvor politifolk vaeltede ind i hjemmet i Valby og overmandede hans far i stuen.
– Jeg graed som en sindssyg, kan jeg huske. Det var meget ubehageligt. Det har vaeret et traume for mig på en måde, fortaeller han.
Ronnie voksede op i Valby sammen med sin mor og bror – og sin far, når han en sjaelden gang ikke var inde og bure.
Selvom nogle af de såkaldte kammerater godt kunne bruge hans kriminelle far mod ham, hvis de blev uvenner, så blev han faktisk ikke mobbet med det. Men nogle af foraeldrene så lidt skaevt til ham.
at folk dømmer ham. – Den er der da stadigvaek. I perioder. Men det gik mig mere på i mine teenageår. Der var en retfaerdighedsfølelse. I dag er jeg ligeglad, siger han.
Og det er den vigtigste – hans kone – heldigvis også, selvom hendes første tanke var, hvad pokker hun havde rodet sig ud i, da det gik op for hende, hvem hendes nye svigerfar var.
– Jeg kommer selv fra et trygt og kaerligt hjem, hvor politi var noget, man respekterede og derfor aldrig har stiftet bekendtskab med, siger Janne, der til trods for chokket valgte at blaese på fortiden og fokusere på nutiden, da hun skulle møde Lonne første gang.
– Og al tvivl og alle fordomme, jeg måtte have, blev manet til jorden, da Lonne tog imod mig med åbne arme, siger hun.
tog Lonne sine to sønner med på vaertshusene på Vesterbro, og de store armbevaegelser var fascinerende for en ung knaegt.
– Men der er jo en bagside af medaljen. For hvis du skal kunne leve et liv, som han har gjort, så skal der laves nogle penge. Der har vaeret mange perioder, hvor jeg har følt, at han har prioriteret det liv frem for sine børn. Men han gjorde det ikke, fordi han var ond. Han kunne bare ikke andet, konstaterer han.
Ronnie har nu selv fået en kernefamilie. Han og konen har en stor søn, og på vaeggen i hjemmet, der ligger ganske taet på barndomshjemmet, står der ’Family – where life begins & love never ends’.
Og det gaelder også Lonne, som Ronnie aldrig kunne drømme om at slå hånden af og snakker med en gang om ugen og besøger hver andentredje uge.
– Jeg baerer jo ikke nag. Men det sidder lidt i baghovedet, hvor jeg bare taenker ’hold kaeft et fjols’ på nogle punkter.
kom til afslutning på skolen, da Ronnie blev blikkenslager, fordi han var på druk. Fjols, når han igen missede juleaften i familien, selvom han oftest var ude på juleorlov fra faengslet, og i stedet sendte en taxachauffør, der smed 2000 kroner med ordene: ’Dem skulle jeg give fra Papa Lonne.’
– Der er nogle grimme minder, men de bliver overskygget af, at han er min far. Og han har ikke gjort det, fordi han er ond eller modbydelig. Der er noget andet, der har trukket i ham, som han ikke kunne styre, siger Ronnie, der har svaert ved at give råd om, hvordan man bedst hjaelper børn af kriminelle foraeldre.
– Det er en selv først og fremmest. Men jeg kan godt forstå, at det er svaert. Jeg har ikke nogen gode råd, ud over at man bliver ved med at kaempe og snakke med de rigtige mennesker, siger han og tilføjer:
– For mig har baglandet vaeret i orden. Min mor har vaeret supersej, og jeg tror, det har vaeret godt, at hun har sørget for, at vi kunne besøge min far i faengslet. Også efter de blev skilt. Han er jo vores far.